Annonce
Ugeavisen Øboen

Håndcykelløb for syvende gang - nu med en lukket rute

Fra et tidligere Langeland Handbike Open, hvor man ser en koncentreret Christian Richardson på den 4,5 kilometer lange rute. Arkivfoto: Roland Petersen

Søndag den 17. juni danner Tullebølle igen ramme om Langeland Handbike Open- og denne gang (forhåbenligt) som et springbræt for et internationalt løb til næste år.

Annonce

LANGELAND: Søndag den 17. juni vil cirka 30 handbikere fra hele Danmark stille op til Langeland Handbike Open, som sædvanligvis har Tullebøllehallen som både start og mål - og Dansk Håndcykelklub som arrangør.

- Vi er glade for, at vi i år har fået tilladelse af såvel politi som kommune til at lukke ruten af for anden trafik i tidsrummet 11-12, hvor der vil være sikkerhedsfolk på ruten. Det betyder ikke alene meget for sikkerheden, men skal også ses i lyset af, at vi til næste år håber på at gøre arrangementet til et internationalt løb, fortæller Jesper Overgaard, som er formand for Dansk Håndcykel Klub.

Men først gælder det løbet på søndag, som består af en lettere kuperet rute på 4,5 kilometer med både enkeltstart, hvor der køres én gang, og et linjeløb, hvor rytterne kører 1 time plus en omgang.

Jesper Overgaard, som selv sidder i kørestol, er formand for Dansk Håndcykelklub. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce

Taknemmelige for opbakningen

Jesper Overgaard, som selv sider i kørestol, glæder sig over, at det kan lade sig gøre at samle Danmarks bedste handbikere på Langeland.

- Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi får fra både kommunen og lokalbefolkningen. Og samtidig håber vi på, at løbet kan skabe interesse blandt andre med en fysisk funktionsnedsættelse - at de kan se, at der er noget, der kan lade sig gøre, siger Jesper Overgaard.

Ved arrangementet, som finder sted fra klokken 11 til 16, vil der derfor være mulighed for interesserede til at prøve en tur på en håndcykel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce