Annonce
Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Mads Mikkelsen er med i ”Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder”. Pressefoto: Jaap Buitendijk.
Superheltefilm får Danmarkspremiere i Bio Langeland, der også kører videre med populær familiefilm.

Så er der dømt to timers action, adventure, fantasy og gyser, når vi viser Danmarkspremiere-filmen "Doktor Strange in the Multiverse of Madness”.

Superheltefilmen ”Doctor Strange in the Multiverse of Madness” (Doctor Strange 2) er efterfølgeren til Marvels Doctor Strange fra 2016.

Grænserne for multiverset åbnes op og udvides mere end nogensinde før. Drag ind i det ukendte sammen med Dr. Strange, der med hjælp fra både nye og gamle forbundsfæller forcerer multi-versets mange gådefulde og dødsensfarlige virkeligheder i kampen mod en ny fjende.

Annonce

I filmen videreføres historien om multiverserne fra ”Spyderman”: No Way Home. Dr. Strange søger hjælp fra den magtfulde magiker Wanda Maximoff, også kendt som Scarlet Witch, fra Avengers, men er hun ven eller fjende?

Instruktøren Scott Derrickson stod bag den første film om Dr. Strange mens instruktørstolen på denne opfølger er overtaget af Spyderman-instruktøren Sam Raimi.

Dr. Strange spilles af Benedict Cumberbatch og Elizabeth Olsen vender tilbage som Wanda Maximoff.

Fantastiske skabninger 3: Dumbledores Hemmeligheder

I weekenden kan du opleve et andet fantasy og eventyr univers. Vi viser familiefilmen ”Dumbledores Hemmeligheder” lørdag og søndag eftermiddag begge dage kl. 15.30.

Filmen ”Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder” er efterfølgeren til Fantastiske skabninger... og hvor de findes og Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser.

Hogwarts-professoren Albus Dumbledore ved, at den mægtige, mørke troldmand Gellert Grindelwald er på vej til at få kontrol over den magiske verden.

Da han ikke kan stoppe ham alene, lader han magizoologen Newt Scamander lede et hold af nye og kendte karakterer på en farlig mission, der skal stoppe Grindelwald og hans voksende skare af tilhængere.

”Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder” er det tredje kapitel i serien af forløbere til Harry Potter-film. J.K. Rowling har både skrevet manuskript og forfattet idéerne bag filmen, som foregår omkring 70 år før Harry Potter og Co. starter på troldmandsskolen.

Eddie Redmayne og Jude Law gentager deres roller som henholdsvis Scamander og Dumbledore, mens danske Mads Mikkelsen er ny i franchisen. Han overtager rollen som Grindelwald fra Johnny Depp, der spillede karakteren i de to første film.

Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Annonce
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Et svært dilemma: Skal man altid vælge det lokale tilbud, blot fordi det er lokalt, eller har man ret til at tage noget andet?

Ugeavisen Øboen

Forårskoncert i Skrøbelev Kirke med Gospelkoret Salos

Ugeavisen Øboen

Ledigheden falder igen: 121 færre arbejdsløse på Langeland end for et år siden

Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: Langelandske borgere gidsler i politisk spil på Christiansborg

Ugeavisen Øboen

Sådan kan du hjælpe demente og deres pårørende: Særligt fokus på butikslivet denne gang

Ugeavisen Øboen

Masser af nye unge ansigter i brugsen: Fremtidens uddelere og salgschefer tager en tørn, mens de fleste faste holder ferie

Annonce