Annonce
Ugeavisen Øboen

H.C. Ørsted-ugen i Rudkøbing: - Vi har noget specielt at byde på

H.C. Ørsted står klar med maske og handsker til at modtage hans fødselsdagsgæster til 'By Night' fredag 14. august.
I denne uge fejres H.C. Ørsted i byens gader. Avisen har ikke kunne finde festentusiasterne op til weekenden. Men på trods af denne mangelvare, mener byens fagfolk ikke, at byen ligger øde, når fredagens 'By Night'-arrangement løber af stablen.
Annonce

RUDKØBING: Fejringen af H.C. Ørsted-ugen er i fuld gang. 200-året for elektromagnetismens opdagelse hyldes i fysikerens fødeby med en bred palet af udstillinger, musik, og andre oplevelser. Vi har været rundt i byen for at høre nærmere om øboernes planer for ugen.

Enkelte har da også forberedt sig på ugen og tager del i de arrangementer, de kan nå ved siden af arbejde og andre tjanser. Nogle har endda i Ørsteds ånd opfundet en kombinationsløsning.

Bodil Liljegård foran hendes klimavenlige loppemarked. Fredagen før festugen var hun søgt ind i skyggen på Østegade kort før torvet.

Bodil Liljegård fra Rudkøbing har det, hun kalder et klimavenligt loppemarked. Hun siger:

- Jeg holder mit loppemarked åbent hele ugen. Hvis vejret ikke er for varmt, vil jeg sidde på torvet. Der kommer jo noget musik og lidt af hvert. Det er vigtigt, at der sker noget, så folk kommer forbi byen og vores unikke gågade. Vi har noget lokalt og specielt her i Rudkøbing, som vi skal holde fast i.

Det er dog langt fra alle, som har gjort sig de samme tanker som Bodil Liljegård, der i øvrigt er medlem af H.C. Ørstedselskabet.

Annonce

Er der overhovedet fest?

På vores tur gennem Rudkøbing fredag sidste uge måtte avisen erkende, at Bodil Liljegård tilhører et mindretal af festentusiaster. Hvis man spørger de lokale forbipasserende på gågaden om deres planer for ugen, bliver man nemlig mødt af modspørgsmålet: "Er der festuge?"

Fejringen af H.C. Ørsteds store opdagelse og fødselsdag tyder ikke på at være reklameret tydeligt i by-billedet.

- Jeg undrer mig over, at du siger, at der er fest i byen den her uge. Det synes jeg ikke, der har været skrevet i avisen eller andre steder, fortæller havemanden Brian Kristiansen fra Tullebølle og understeger, at han nok heller ikke ville deltage i arrangementer på grund af det stigende smittetryk.

- Jeg synes ikke, at hverken turister eller de lokale her i byen har håndteret coronaen ordenligt på det sidste. Folk overholder simpelthen ikke Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Jeg skal bare arbejde og holde mig væk fra festen i næste uge.

De fleste, avisen talte med på gågaden i Rudkøbing, kendte lige som Brian Kristiansen ikke til festugen.

Annonce

By night eller bare goodnight

Rudkøbing Handelsstandsforening har valgt at fejre H.C. Ørsteds fødselsdag fredag 14. august med et 'H.C. Ørsted By Night'-arrangement. Det betyder, at byens butikker holder åbent indtil kl. 22 og står klar til at modtage kunderne med friske tilbud.

På trods af at mange af de lokale ikke havde kendskab til H.C. Ørsted-ugens arrangementer, så holder butikkerne hovederne oppe. Ved tøjbutikken Mr i Rudkøbing frygter butikschef Børge Prydgaard ikke, at butikken bliver tom for kunder på fredag.

- Jamen, jeg har jo smidt en helsideannonce hos jer ved Øboen. Handelsstandsforeningen har jo også været ude med information omkring det her By Night. Jeg regner med, at jeg nok skal få kunder i butikken, som har set mine tilbud, fortæller Børge Prydgaard.

Børge Prydgaard står klar i tøjbutikken Mr til at modtage kunderne til H.C. Ørsted By Night.
Annonce

Vi har noget specielt

Sommerens turisme på Langeland har været et plaster på såret oven på måneder med corona-krise. Børge Prydgaard fortæller i hvert fald glædeligt om, hvordan han har kunnet mærke en positiv ændring i omsætningen i ferieperioden.


Hernede går vi op i tingene, og vi er faglige. Hvis nogen spørger os om hjælp i butikken, så ved vi, hvilken størrelse og så videre folk efterspørger og kan tilpasse det til kundens behov. Nede i Kop og Kande ved jeg også, at de kan finde den helt rigtige pande til en kunde

Børge Prydgaard


Han håber og tror på, at det har kunnet åbne øjnene for Rudkøbings fagfolk i gågaden.

- Vi har noget specielt at byde på med vores butikker her i byen modsat nogle af de større byer, som Svendborg og Odense. Deroppe ser man tit ungarbejdere stå ved kassen, og de har bare ikke altid den samme faglighed, siger han og uddyber:

- Hernede går vi op i tingene, og vi er faglige. Hvis nogen spørger os om hjælp i butikken, så ved vi, hvilken størrelse og så videre folk efterspørger og kan tilpasse det til kundens behov. Nede i Kop og Kande ved jeg også, at de kan finde den helt rigtige pande til en kunde, fortæller Børge Prydgaard med en lokal stolthed i stemmen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Annonce