Annonce
Ugeavisen Øboen

Han har stor skind- og uldbutik på Sydfyn: Nu åbner han på Langeland

Man vil udover ejeren kunne møde Charlotte Weber (t.v.) og Karina Vedsegaard hos "Skind og Uld". Foto: Michael Lorenzen
Efter mange år i det midtjyske slog skindhandler sig ned i Svendborg, og nu tager han turen til Langeland.

RUDKØBING: Han har handlet med skind- og uldprodukter i mange år, og nu er turen kommet til Langeland. Mikal Refby har netop åbnet butikken "Skind og Uld" på Østergade i Rudkøbing, hvor man kan træffe ham selv blandt samlet tre til at rådgive og ekspedere.

Dog ikke alle dage for hans vedkommende, for ellers foregår det i Svendborg, hvor Mikal Refby i sommer åbnede en tilsvarende og større butik med indgang fra både Møllergade og Torvet, og selv flyttede til den sydfynske hovedby.

Mikal Refby er egentlig fra København, men har tilbragt omkring 30 år i det midtjyske og har haft butikker i både Århus, Als ved Hadsund og Hornslet.

Annonce

Der har også været en afstikker til Skagen undervejs for Mikal Refby, som er 57 år.

Langeland er slet ikke hidtil ukendt territorium for ham. Han har en stor salgsvogn og har gæstet øen flere gange, både i forbindelse med Langelandsfestival og ved Skovsgård.

- I det hele taget synes jeg, at Langeland er et spændende sted, så da muligheden kom for at leje et butikslokale med den fine beliggenhed skråt over for Super Brugsen, så var det bare med at slå til, fortæller Mikal Refby, som er uddannet pædagog og i begyndelsen handlede med skind som bibeskæftigelse, inden han gik ind fuldtids.

Egentlig skulle han have etableret butikken i Rudkøbing sammen med en anden, men hun valgte at springe fra, tilføjer han.



Mikal Refby med et økogarvet islandsk lammeskind. Som alle andre af hans varer holdt i naturlige nuancer. Foto: Michael Lorenzen

Mikal Refbys speciale er lammeskind, som kommer fra så forskellige steder som Island, England, Gotland og Danmark. Selve garvningen foregår i udlandet, da der ingen steder er i Danmark, som garver lammeskind.

Moden skifter, også inden for lammeskind.

- Nu har der været en del år, hvor skindene skulle være langhårede, hvor folk skulle bage stenalderbrød og mere i den stil, men nu er det korthårede skind, som folk efterspørger, fortæller Mikal Refby.

Samojeden "Misha" på otte år følger med Mikal Refby overalt og er således også butikshund, når han selv passer butikken i Rudkøbing. Foto: Michael Lorenzen

Udover de to fysiske butikker driver han en netbutik, Danmarks største inden for branchen, fortæller han.

Annonce
Ugeavisen Øboen

Derfor skriver vi så ofte om landdistrikter: En evig kamp for at holde liv i lokalsamfundet

Annonce
Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland: Otte chancer for at høre Guds ord

Annonce
Ugeavisen Øboen

Restaurering lukker Bregninge kirkes tårn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Det barske kvindeliv med horeunger og ønskebørn: Forfatter fra Sydlangeland får romandebut

Ugeavisen Øboen

Stort vikarbureau i sejrsrus: Carelink skal dække Langeland og fem fynske kommuner

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Turister på Langeland undgår forvirring til sommer: Der bliver kun ét sted at hente cykelkort og fiskekort

Ugeavisen Øboen

Jernbryllup

Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce