Annonce
Ugeavisen Øboen

Hou Skole gør klar til den nye sæson: Nødt til at arbejde i små hold

Der er nye møbler i spisesalen, herunder borde. Foto: Foreningen Hou Skole

HOU: I løbet af de seneste måneder har bestyrelsen for Foreningen Hou Skole sammen med frivillige gjort klar til sæsonen. I år har man på grund af coronavirussen arbejdet i små hold. Der er gjort rent både inde og ude, og så afventer bestyrelsen, hvor stor en aktivitet der bliver denne sæson, fortæller formanden, Maja Kristensen.

Der er stort set booket hver weekend til familietræf. For bedre at kunne overholde afstandskravene har man rykket rundt på møbler og indkøbt nye borde til spisesalen. Et tilskud på 10.000 kroner fra Nordeafonden gjorde købet muligt, og nu er der helt nye møbler i spisesalen, da foreningen sidste år fra anden side fik fondsmidler til nye stole.

Aktiviteterne skal nu i gang. Der er krolf hver onsdag fra klokken 14. Bogcaféen er åben hver mandag klokken 15–17, og datastuen åbner fra kommende mandag, hvorefter der vil være åbent mandage i lige uger. Det er klokken 14–16.

Annonce

Foreningen Hou Skole afventer klare regler med hensyn til plads, tilladt antal personer samlet,  coronapas med mere, før der kan tages stilling til sommermarked og fællesspisning.

- Nu er det gået så godt for os på den nordlige del af øen, ja hele Langeland med hensyn til at begrænse coronasmitte, så vi skal ikke forcere noget, fastslår Maja Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Jegind forlod toppolitik i Odense og blev embedsmand på Langeland: Man bliver slidt af 22 år i politik, men det har jeg først opdaget på den anden side

Ugeavisen Øboen

Foredrag med kendt havemand

Annonce