Annonce
Ugeavisen Øboen

Hunde skræmmes af nytår: Undgå at hunden får angst sidst på året

Hunde skræmmes af lysglimt og høje lyde til nytår. Her ses en tydeligt utryg hund. Foto: Pixabay

Nytårsaften er den fest, hvor vi mennesker ser tilbage op året der gik og skyder det nye i gang med fyrværkeri og nytårs forsæt.

Nogle mener, at aftenen skal være årets helt store fest, men hvis man spørger hunden, så kan det være et stressfyldt mareridt. I de værste tilfælde, kan det give gener på mere almindelige dage, fortæller Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse

Sådan giver du din hund tryghed nytårsaften

Start med at tage udgangspunkt i, hvor stresset hunden blev sidste år, eller hvor stresset den generelt bliver ved høje lyde og uvante situationer. Planlæg dit nytår ud fra disse erfaringer.

Hvis hunden bliver meget stresset, kan det være en god ide at fejre nytår langt væk fra byen, hvor der typisk er mindre larm og lysglimt fra fyrværkeri.

Hvis hunden er mindre stresset, er det måske nok bare at lade dem være tæt på ejeren, tænde radioen eller den et tyggeben når fyrværkeriet er værst.

Luftning af hunden bør ske i snor op til selve nytårsaften. Hunden kan reagere uvant på pludselige brag og glimt, og kan derfor finde på at løbe væk.

Husk også at gå en ekstra lang tur med hunden, midt på dagen på selve nytårsaftensdag.

Skærm hunden for lysglimt og høje lyde, og lad den gemme sig, hvis det giver tryghed.

Skæld ikke hunden ud. Det vil kun gøre stressen værre.

Sørg for, at hunden ikke kan løbe væk. Den kan reagere uventet i en stressende situation.

Er man i tvivl om, hvilke forberedelser der passer bedst til sin hund, bør man rådføre sig hos dyrlægen eller en hundeadfærdsbehandler.

- Oplever hunden et højt niveau af stress og angst nytårsaften, kan det spredes som ringe i vandet til andre situationer som f.eks. torden og skybrud, fortæller familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen

Annonce

Hvordan ser angst ud ved hunde?

Du kan genkende angsten ved en eller flere af følgende symptomer:
  • Rysten
  • Savlen
  • Hunden gemmer sig, kryber ind under borde, senge og stole m.m.
  • Forsøger at komme væk
  • Hyler
  • Uro
  • Urenlighed

Derfor har dyrenes beskyttelse en guide, til at gøre aftenen nemmere for vores firbenede venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce