Annonce
Ugeavisen Øboen

Husk at bruge kulturtilbuddene

Michael Lorenzen

- Hvis du vil have din butik i morgen, skal du huske at bruge den i dag.

Nogenlunde sådan står der på et skilt på brugsen hjemme i den landsby, hvor jeg har boet i snart 23 år, og det kom jeg til at tænke på, nu hvor biografer og andre kulturinstitutioner er på nippet til at genåbne. Vil vi sikre os, at de også er her om et par år, skal vi benytte os af tilbuddene og ikke blot tænke, at det er der nok nogle andre, som gør.

Netop kulturlivet styrtbløder, og hvis det ikke skal gå helt galt, bør vi bakke op i den kommende tid, så forfattere, skuespillere, musikere og andet godtfolk fortsat har et eksistensgrundlag. Flere har haft det svært nok, også i tiden før coronapandemien, og for nogen ser det for alvor sort ud. I hvert fald hvis de gerne vil bibeholde tilknytningen til deres branche.

Annonce

Nogen vil måske indvende, at for eksempel forfattere jo har kunnet bruge de forskellige nedlukninger til at skrive nye værker, og det er for så vidt rigtigt. Men en vigtig del af mange forfatteres virke er også at komme ud at møde publikum i form af foredrag, for eksempel på bibliotekerne.

Musikere, der lever af at tage ud på spillesteder, store som små, på blokvogne til byfester og markeder, til halballer samt i koncertsale, kan naturligvis komponere og indspille. Men for mange musikere er det koncerterne og andre optrædender, som giver smør på brødet - ikke de par "håndører", som de fleste bliver spist af med, når deres numre bliver spillet i radioen eller diverse streamingtjenester.


Med flere vaccinerede medborgere, med coronapas, med håndsprit, afstand, mundbind, og hvad der ellers hører sig til, bør det være muligt for samfundet at bakke sit kulturliv op. Vi fodboldelskere må gerne komme på stadion igen - nu vil vi også gerne ind i biografmørket eller hen på spillestedet igen.


I november, lige før de seneste store nedlukning, var min kone og jeg til koncert i Svendborg med folkemusikgruppen  "Floating Sofa Quartet", som består af to danskere, en svensker og en finne. Det var første gang i 11 måneder, at de var ude at optræde, også selv om de indgår i mange andre musikalske sammenhænge.

De nåede vist tre-fire koncerter mere, før det blev til en ny, tvungen pause. Blandt andet havde Ballerup Kommune hyret gruppen, så koncerten i den københavnske forstadskommune ville være gratis for publikum.

Med flere vaccinerede medborgere, med coronapas, med håndsprit, afstand, mundbind, og hvad der ellers hører sig til, bør det være muligt for samfundet at bakke sit kulturliv op. Vi fodboldelskere må - med restriktioner - komme på stadion igen - nu vil vi også gerne en tur ind i biografmørket eller hen på spillestedet.

Andetsteds her i denne udgave af Øboen kan du se, hvad Bio Langeland byder på. Og ellers vil vi i denne og de kommende uger forhåbentligt kunne bringe foromtaler af begivenheder, der handler om musik, bøger og meget andet.

Klummen må desværre slutte i den trælse ende. Her på Langeland er vi nok nødt til at se i øjnene, at Langelandsfestival ikke bliver til noget i år, i hvert fald ikke i den form, vi kender den.

Det vil så være andet år i træk, at Rue Mark ikke vil blive fyldt med musik og mennesker en uges tid (uge 30) i juli. Med den politiske aftale mellem de fleste af Folketingets partier, der blev indgået natten til tirsdag, må man ikke samles flere end 2000 personer, endda i sektioner, før tidligst 1. august, hvor landspolitikerne ser på situationen igen.

Så det vil næppe være realistisk, selv om der ved redaktionens slutning ikke foreligger nogen officiel melding fra festivalen. Kollegerne fra Roskilde Festival var tidligt ude tirsdag formiddag  med en pressemeddelelse om aflysning.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fin donation til H.C. Ørstedselskabet: Sjældent legat i guld

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fotoudstilling i galleri: "Efterladt" viser ting, som samfundet har forkastet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Sommerudstilling i Nowhuset samler 34 Langelandske kunstnere under ét tag

Ugeavisen Øboen

Scenen er sat med 2. Verdenskrig på Langeland: - Vi må aldrig glemme ondskaben, mener Bodil Jørgensen

Ugeavisen Øboen

Carstens og Anna Maríns fristed skal også blive langelændernes: Drømmen om at åbne deres eget er nu virkelighed

Ugeavisen Øboen

Landskamp på torvet er vigtig for Rudkøbings genåbning

Ugeavisen Øboen

Tre søskende i samarbejde: Ny og børnevenlig café i Rudkøbing

Søsiden

Sjældent jubilæum: Aktiv Rudkøbing-sejler i over 60 år

Ugeavisen Øboen

Fra turen til Christiansborg Slotsplads

Ugeavisen Øboen

Første Open By Night for ny handelsstandsformand: -Jeg kan ikke tage rosen som nylig tiltrådt formand

Ugeavisen Øboen

Kran på Bagenkop Havn dyrere end forventet: Havn må selv betale leasing

Ugeavisen Øboen

Den unge Ørsteds vandring ud i livet: Anderledes form for teater på Langeland

Ugeavisen Øboen

Jack giver gerne en hånd med til fest, og når det spidser til

Ugeavisen Øboen

Når et lokalsamfund rejser sig i vrede

Ugeavisen Øboen

Jegind forlod toppolitik i Odense og blev embedsmand på Langeland: Man bliver slidt af 22 år i politik, men det har jeg først opdaget på den anden side

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Langeland bliver slået tilbage med et udrejsecenter

Ugeavisen Øboen

Langelandsk advokat går efter borgmesterposten: - Der er for meget, der er foregået bag lukkede døre

Ugeavisen Øboen

To gode film på plakaten i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Tesfaye blev mødt af 2000 langelændere med et klart budskab: Langeland siger nej

Ugeavisen Øboen

Foredrag med kendt havemand

Ugeavisen Øboen

Så er det tid til en tur på biblioteket på Langeland: Materialer skal afleveres - eller kommer der gebyr på

Ugeavisen Øboen

Udstilling om flygtninge: EU-politiker vil vise, hvordan de har det

Annonce