Annonce
Ugeavisen Øboen

Iværksætterlysten fortsat til stede trods corona

Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero.
Selv om coronavirussen hærgede det meste af 2020, blev der stiftet næsten lige så mange nye virksomheder som i 2019
Annonce

Selvom coronakrisen og den økonomiske usikkerhed hærgede Danmark i størstedelen af 2020, så blev der på landsplan stiftet flere nye virksomheder end året før. I Langeland Kommune nåede man ikke helt derop, men det var tæt på, påpeger Dinero, en virksomhed, der driver et regnskabsprogram, i en pressemeddelelse.

Da landet lukkede fuldstændig ned i marts 2020 på grund af coronavirus, frygtede mange, hvor hårdt virussen ville ramme dansk erhvervsliv. Nu viser nye tal fra cvr (det centrale virksomhedsregister), som Dinero har analyseret, at der blev stiftet 67 nye virksomheder i Langeland Kommune i 2020. Året før var antallet 74.

– Det var svært at drive en virksomhed sidste år. Blandt andet fordi restriktioner gang på gang satte en alvorlig kæp i hjulet og gjorde det svært at drive en fornuftig forretning, siger Martin Thorborg, administrerende direktør i Dinero, i denne pressemeddelelse.

– På landsplan steg antallet af nystiftede virksomheder med en halv procent, og jeg er særligt imponeret over den iværksættergnist, som ikke blev slukket, men snarere antændt midt i coronakrisen. Antallet af enkeltmandsvirksomheder steg fra den 11. marts til starten af december med syv procent, og det er altså en virksomhedsform, som medfører, at man hæfter personligt ved konkurs. Det tyder på, at iværksætterne stadig har mod på og lyst til at starte egen virksomhed. Og det er virkelig vigtigt, tilføjer han. /milo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Skoleleder på Langeland og kolleger gør klar til små elever: Få sammen og ingen undervisning på tværs af klasser

Annonce