Annonce
Ugeavisen Øboen

Joan Ørtings brevkasse: Jeg har lukket mit hjerte for min mand

Joan Ørting er sexolog og terapeut, og hun har 11 års erfaring som brevkasseredaktør hos BT og Ekstra Bladet. Hun bor på Langeland og er brevkasseredaktør i Ugeavisen Øboen. Arkivfoto: Anna Stærbo
Annonce

Kære Joan

Jeg er en kvinde på 46 år, der har været sammen med den samme mand i 20 år. Vi har tre børn fra 12-16 år. Gennem de sidste 10 år har vi levet mere eller mindre parallelle liv, hvor vi mødes omkring familien og børnene, men intet har vi gjort for ar dyrke vores forhold.

Vi skændes ikke, og vi er gode til at være sammen om børnene og huset og er meget enige omkring dette. Vi har sex måske to til fire gange om måneden, som jeg nyder, men uden at gøre noget specielt for ham, og jeg vil ikke kysse ham - det vender sig helt i mig, hvis han forsøger at bruge tungen.

Faktisk ønsker jeg egentligt ikke at dele, tale, røre, eller give noget til min mand mere. Vi har været i parterapi af to omgange - første gang for tre år siden. Da var min mand meget bebrejdende, syntes alt var min skyld, hvorfor vil jeg ikke røre ved ham. Men da kunne jeg ikke få sagt, “fordi jeg slet ikke har lyst, fordi jeg ikke elsker dig mere”.

Jeg har derimod savnet opmærksomhed, omsorg, komplimenter, overraskelser og har bedt om det gentagne gange år tilbage, men er helt stoppet med det. Faktisk har jeg lukket helt ned følelsesmæssigt, og jeg sagde til ham på et tidspunkt, at jeg var fuldstændig ligeglad med, om han var mig utro.

Det blev han utroligt såret over. Vi gik i terapi igen, og jeg lagde alle kort på bordet angående min mangel på følelser. Jeg tror ikke, at jeg elsker min mand mere og jeg føler, at jeg udelukkende er sammen med ham for børnenes skyld.

Han vil gøre alt nu for at få det til at fungere, men jeg har slet ikke lyst til at få den slags opmærksomhed mere. Jeg ville egentlig ønske, at han også ville sige stop, så vi kunne være enige om at skilles.

Vi har efter parterapeutens råd forsøgt at tilbringe mere tid sammen for at se, om der så ville “opstå følelser igen”. Men jeg føler mig meget lidt motiveret for dette. Har hørt din bog “Ta’ mig” og ville nok ønske, jeg havde gjort det noget før, men jeg har slet ikke lyst til at prøve disse ting af med min mand nu. Hvad gør jeg?

PS. det hjælper heller ikke at jeg i de sidste par måneder er blevet småforelsket i en god ven, som jeg ser ofte (og det er gensidigt, men han er også gift).

Mange hilsner

Den tvivlende

Kære tvivlende

Du skriver, at du ville ønske, at din mand ville sige stop, så I kunne blive enige om at skilles. Jeg fortolker det til, at du ikke selv vil tage den store beslutning.

Det forstår jeg godt, fordi det er et stort ansvar at være den person, der vælger at gå. Gør jeg det rette? Bliver jeg upopulær i familien? Bliver børnene mon vrede på mig? Er det så mig, der skal flytte fra vores fælles hjem, og hvor skal jeg bo?

Det er vigtige spørgsmål og der er mange flere.

En skilsmisse er altid sværere end man tror, og selvom tanken kan føles let, så er det altid en sorg at opløse en (kerne)familie, en drøm som man har investeret så meget i. Mange vælger ubevidst at forelske sig i en anden, i håb om, at skilsmissen vil føles lettere og mere oplagt, hvis der er en ny i kulissen.

I virkeligheden gør det en skilsmisse mere smertefuld, når der er en tredje person i spil.

Derfor er mit råd til dig i første omgang at lukke ned for den småforelskelse, som du er i gang med at skabe. Hvis du vil skilles, så gør det med ordentlighed og ansvarlighed, det vil du være glad for efterfølgende.

Senere kan du gøre hvad du vil, men lige nu er det vigtigt, at du finder ud af med dig selv, om du bare er vred på din mand, over det han ikke gav dig i fortiden, eller om du virkelig ikke elsker ham længere.

Din mand vil tydeligvis ikke skilles, og derfor må du selv stå på mål for din beslutning. Der er altid en, der skal svinge sværdet. Hvem skal det være? Kan vi ikke nok blive enige om at gøre det? Jo, det ville være rart, men det sker sjældent, at begge parter er lige parate til det store spring.

Jeg synes, at du og din mand skal tage af sted sammen i mindst en uge. Ud af hjemmet, væk fra børnene, et sted hvor I kan gå ture og fordybe jer. I har meget at tale om, som fx ”Hvis vi bliver skilt, hvem skal så flytte?” ”Hvad med børnene?” ”Kan vi bevare et venskab?”

Det er ubehageligt at tale om, men det vil hjælpe dig til at finde ud af, hvad du virkelig føler. Måske vil realiteterne og de dybe samtaler give dig ny motivation til at åbne dit smukke hjerte for din mand igen.

Kærligst Joan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce