Annonce
Ugeavisen Øboen

Kamilla fra Tullebølle løb med Ildsjæleprisen 2021: Frivillige er lige så vigtige som politikerne

Ildsjæleprisen 2021 gik til Kamilla Kjeldsen for hendes indsats i Tranekær Tullebølle Idrætsforening. Til venstre for hende står Henrik Jensen fra Rudkøbing Tennisklub, der sammen med Egon Knudsen fra Langelands Husflidsforening (th.) også var nomineret til prisen. Pressefoto. 
Kapløbet om Ildsjæleprisen 2021 er slut. Det blev Kamilla Kjeldsen fra Tranekær Tullebølle Idrætsforening, der løb med prisen og æren. Men alle frivillige kan være stolte, lyder det fra formanden for Folkeoplysningsudvalget, der mener, at den frivillige indsats i Langeland Kommune har en stor værdi.

Tullebølle: Det blev Kamilla Kjeldsen fra Tranekær Tullebølle Idrætsforening, der løb med titlen som Årets Ildsjæl 2021.

- Jeg er glad, stolt og beæret, siger hun over prisen, som udover æren giver et diplom, 10.000 kroner og en stor buket blomster.

Det er diplomet, der er det vigtigste for Kamilla Kjeldsen, og det skal stå hjemme i hendes stue.

Annonce

- Det skal stå, så alle kan se det, når de kommer, siger hun, der også skylder et af sine drengehold, som hun træner i fodbold, en sodavand.

- Vi har været til kamp i formiddags, og der lovede jeg dem at give en sodavand, hvis jeg vandt.

Pengene ved hun ikke, hvad skal bruges til endnu.

- Jeg har ikke skænket det en tanke, siger hun.

I begrundelsen for at indstille Kamilla Kjeldsen til Ildsjæleprisen 2021 står der blandt andet, at hun bruger en stor del af sin fritid på fodbold, men at hun også lægger stor energi i foreningens bankospil, kræmmermarked og ikke mindst novemberfesten.

I alt var ni frivillige indstillet til prisen, hvoraf tre var nominerede. Udover Kamilla var det Egon Knudsen fra Langelands Husflidsforening og Henrik Jensen fra Rudkøbing Tennisklub.

Anerkendelse

Siden 2009 har Folkeoplysningsudvalget i Langeland Kommune hvert år uddelt en ildsjælepris for at sætte fokus på og hædre det frivillige arbejde, fortæller formand for udvalget, Jytte Kjær Frederiksen.

- Det er altid rart med anerkendelse og et klap på skulderen. Hvis du tænker på, hvor mange frivillige, her er på Langeland. De får intet for det. Så det at blive indstillet af sin egen forening er noget helt specielt, siger hun og husker den første, der vandt Ildsjæleprisen.

- Det var Kamma Haaning, der havde stået i spidsen for senioridræt i Rudkøbing i mange år. Hun fik 10.000 kroner og et diplom, og det var diplomet, hun var mest lykkelig for. Det er hæderen og anerkendelsen, der er vigtigt, siger hun og uddyber:

- Det er aldrig trænerne, der bliver fremhævet. Hvis du læser om nogen, er det altid idrætsudøveren. Men her bliver de frivillige honoreret.

Jytte Kjær Frederiksen er godt klar over, at der kan være nogle, der kan føle sig forbigået, fordi mange lægger en stor frivillig indsats i kommunen. Men hun husker på, at der uddeles tre priser årligt i kommunen; en på handicapområdet, en for frivillige indsatser i sociale foreninger og så Ildsjæleprisen.

- Der vil altid være nogen, der siger, hvorfor ikke mig. Men det er kompromisets kunst. Og så kan man også blive indstillet mange år i træk. Man kan bare ikke vinde prisen mere end en gang, siger hun.

Annonce

Stor værdi

Kamilla Kjeldsen føler ikke, at hun gør det bedre end andre frivillige, blot fordi hun i år har vundet prisen.

- De andre gør en lige så stor indsats som mig. Så bare det at være nomineret er en pris for sig selv, siger hun.

Den tilgang er Jytte Kjær Frederiksen enig i, og hun sammenligner de frivilliges arbejde med politikernes.

- De frivillige indsatser er lige så vigtige som kommunalbestyrelsen, siger hun med et grin og understreger, at det selvfølgelig ikke kan sammenlignes en til en, men at der er noget om det.

- De løser så mange opgaver helt ulønnet og frivilligt. Og det har en meget stor værdi, siger formanden.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Økologisk vinsmagning og cafémenu på Skovsgaard

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Det er usandsynligt godt arbejdet af den nuværende kommunalbestyrelse, for den den gamle lokalplan var lavet totalt tåbeligt

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Mere affaldssortering på Langeland: Glas, metal og malerbøtter skal sorteres efter nytår

Ugeavisen Øboen

Jan Tvernø dykker ned i historien

Ugeavisen Øboen

Foredrag om "Pigen fra det store hvide skib"

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Flertals ja til at udvide bymidten deler stadig vandene

Ugeavisen Øboen

Debat: Det ligner utilsløret hævntørst

Ugeavisen Øboen

Debat: Jeg tillader jeg mig at korrigere din vildfarelse

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 26. september

Ugeavisen Øboen

Frivillig Fredag: Politisk debat om visioner for langelandsk frivillighedspolitik og prisuddeling

Ugeavisen Øboen

Indsamling satte rekord: 210.000 kroner til kampen mod kræft fra Bagenkop

Ugeavisen Øboen

Formand i Røde Kors er nomineret til frivilligpris: Det er et kæmpe skulderklap

Ugeavisen Øboen

Brætspilscaféen Det Muntre Hjørne har plads til mange flere

Ugeavisen Øboen

Bodil hjælper personer uden sikker daglig kontakt: Nu er hun nomineret til frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debat: Holdbare løsninger i Langeland Kommune er politikernes ansvar - ikke administrationens

Ugeavisen Øboen

Irene er årets bagenkopper: Kåret for mange-årig frivillig indsats og for at dyrke sammenholdet

Ugeavisen Øboen

Debat: Det handler ikke om Rema - og dog alligevel...

Ugeavisen Øboen

Fællessang bliver hyldet: Korleder Knud er nomineret til eftertragtet frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debattør svarer på kritik: Hatten af for de mennesker, som stiller op til kommunalvalget under disse forhold

Ugeavisen Øboen

"Havets rugbrød" skal i højsædet, mener Langelands dykkere: Vi skal spise flere skrubber - Restaurant Resumes ejer bakker op

Ugeavisen Øboen

Debat: Kan vi fortsætte som selvstændig kommune? Naturligvis kan vi det

Ugeavisen Øboen

Debat: Alt for mange svin på Langeland, og nu kommer der flere. Hvor skal vi hen, du?

Ugeavisen Øboen

Debat: Hvor skal vi flytte hen, hvem vil have os, hvem vil købe vores huse?

Annonce