Annonce
Ugeavisen Øboen

Kendt langelandsk sportsbutik sat til salg: Ejer håber på at få mere tid ude i naturen herunder til jagt og fiskeri

Finn Hansen i butikken, som han har drevet i hele 44 år. Foto: Michael Lorenzen
Syd-Sports ejer fylder 67 år senere i 2021 og håber på at få mere tid til oplevelser ude i naturen, blandt andet med jagt og fiskeri.

HUMBLE: I 44 år har Finn Hansen drevet butikken Syd-Sport i Humble. Men alting har sin tid, og forretningen er sat til salg. Finn Hansen fylder 67 år senere her i 2021.

Beslutningen om at ville sælge har intet med coronanedlukningerne at gøre, fortæller Finn Hansen, der selv var meget glad, da han 1. marts i år kunne genåbne.

- Men selvfølgelig begyndte tankerne at "gnave lidt", mens jeg havde lukket, og så har jeg her i sommer besluttet mig for at gøre det, nævner indehaveren af Syd-Sport.

Annonce

Han vil ikke afhænde for enhver pris.

- Jeg er så privilligeret, at jeg ejer bygningen og selv bor i lejligheden ovenover, så jeg er  ikke afhængig af det. Jeg kan kigge på eventuelle bud og vurdere, om jeg vil sælge på den baggrund, påpeger Finn Hansen.

Han er udlært i en sportsbutik i Rudkøbing, daværende Hortung på Torvet, og valgte at slå sig ned som selvstændig i Humble i en alder af kun 22 og et halvt år.

Det var i butikken med den karakteristiske beliggenhed ved et kryds, hvor man kan køre vestover mod Ristinge eller tage et ordentligt sving østover, før et nyt sving fører landevejen mod syd mod Tryggelev, Magleby og Bagenkop.

Tidligere havde der været manufakturforretning med kjoler og gardiner, før han rykkede ind.

Også rideudstyr

I butikken er der sportbeklædning samt udstyr til henholdsvis jagt og fiskeri. I begyndelsen kunne man også købe rideudstyr.

- Men det stoppede jeg med på et tidspunkt. Det var meget pladskrævende, og den smule, vi solgte, var ikke nok. I stedet koncentrerede jeg mig om det andet.

Syd-Sport stod uden for kæder i de første 12 år, men kom siden ind sammen med andre og er i dag med i kæden Sport 24, tidligere Sportigan, men som B-medlem. Dette indebærer, at Finn Hansens butik ikke bliver profileret af kæden, men omvendt er han mindre bundet og kan selv bestemme, i hvilket omfang han ønsker at købe varer ind hos kæden.

Gennem årene har han opbygget en stor kundekreds, både af lokale og af turister.

- Der er masser af sommerhusgæster, både danske og tyske, og flere af dem kigger inden for, når de er her i området. Nogle gange køber de ikke noget, men vil gerne lige hilse på.

Annonce

Købte hele udstyret

Når man har haft butik i så mange år, er der selvsagt masser af oplevelser, både af de gode og de knapt så spændende.

- Det kan være svært lige at sige, hvad der har været bedst. Men jeg husker da engang, der kom en mand, som ville ud at fiske. Det endte med, at han købte hele udstyret, og jeg har siden selv været med ham ude at fiske. Vi har været ude at spise sammen, og hvis han har fanget mange fisk, har jeg af og til også fået nogle af ham, nævner Finn Hansen.

Igennem årene er der sket ændringer i sortimentet, da mønstret i efterspørgslen har udviklet sig.

- Langeland er udfordret af, at her ikke er så mange unge. Det skriver I jo også selv om, og det betyder, at der er færre, som skal bruge sportstøj. I stedet sælger jeg mere og mere til "outdoorlivet", både støvler og tøj til friluftsbrug, fortæller han.

Annonce

Nej tak til nethandel

Finn Hansen bryder sig ikke om nethandel, og han mener, at det er for megen opmærksomhed om dette begreb.

- Medierne koncentrerer sig meget om nethandel, men den udgør stadig en lille del af det samlede billeder og er ikke noget for mig. Jeg vil ikke sælge noget, som kunderne ikke kan se og prøve. Jeg vil hellere vejlede godt og hjælpe en kunde med at undgå at købe noget, hun eller han ikke har brug for, men i stedet få solgt det rigtige.

En by som Humble nyder godt af et varieret handelsliv, som man sikkert ville misunde i tilsvarende lokaliteter. Her er en stor købmand, her er en brugs, en bagerbutik, apotek, hotel og benzin-/dieselstander.

- I forhold til Humbles størrelse er det meget. Kan man fastholde det?

- Ja, jeg tror godt, at man kan bevare de ting, hvis man vil det. Men det kræver en indsats fra lokalsamfundet. Selv har jeg heldigvis aldrig haft grund til klage - der har været fin opbakning. Men man må også som selvstændig være klar over, at det med seks ugers ferie, det kan man ikke regne med.

Annonce

Mere ud i naturen

Finn Hansen er født lidt uden for Humble, hvor hans forældre drev landbrug. Han bor alene, da hans kone desværre døde af kræft for fem år siden. Han har en bror også her på Langeland samt tre voksne børn, som alle bor på Fyn, en søn i Svendborg, en datter i Kværndrup og en datter i Haarby. Dertil kommer fem børnebørn, som han satser på at få mere tid sammen med.

Sydsport med den karakteristiske beliggenhed i Humble. Nu er butikken til salg. Foto: Michael Lorenzen

Syd-Sports indehaver er ikke bange for at kede sig og komme til at savne butikslivet.

- Jeg holder meget af naturen, herunder fisk og jagt, men har aldrig haft tid til at nyde den i den udstrækning, jeg gerne har villet. Så jeg ser frem til at gøre mere brug af den, siger han.

Selv har han tidligere været aktiv sportsudøver, blandt andet inden for fodbold.

- Det var i ungdomsårene mest som defensiv midtbanespiller eller back. Men så på et tidspunkt rykkede jeg op aldersmæssigt og skulle pludselig håndtere nogle modstandere, som vejede mange flere kg. end mig. Så blev jeg sat i angrebet, husker han.

En titel blev det også til. Finn Hansen var midt i 1970erne med til at vinde Fynsmesterskabet for serie 2-hold for Humble Boldklub.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

HipSomHap og Karla fra MGP: Dobbelt børnekoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Årets sidste golfturnering på Langeland: Holdmatch og fælles middag

Ugeavisen Øboen

Børnekulturfestival: Olsens Teater med Gubben og Æslet

Ugeavisen Øboen

Drageværksted på Børnekulturfestival

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Grotesk situation ved valget på Langeland - kandidat fra Nye Borgerlige smidt ud, men han står stadig på listen

Ugeavisen Øboen

Børnekulturfestival: Harry Potter Tryllestavsværksted

Ugeavisen Øboen

Børnekulturfestival: Skolen for Magi & Trolddomskunst

Ugeavisen Øboen

Fantasien udviklede sig i børnehave på Langeland: Skelet af marsvin blev model for flot dinosaur

Ugeavisen Øboen

Glæde i Rudkøbing: Boldklubbens venner reddet på målstregen: Syv har meldt sig til en tørn

Ugeavisen Øboen

Kendt langelandsk sportsbutik sat til salg: Ejer håber på at få mere tid ude i naturen herunder til jagt og fiskeri

Ugeavisen Øboen

Langelandsfotografernes Efterårsudstilling

Ugeavisen Øboen

Debat: Ekstra beredskab til Langeland - ja tak

Ugeavisen Øboen

Debat: Jeg finder det ikke bare besynderligt, men kritisabelt, at vi i Langeland Kommune ikke har etableret friplejehjem

Ugeavisen Øboen

47 kæmper om 15 stole på Langeland: Slut med "kaniner op af hatten": Kandidater klar til at slås for mandater

Ugeavisen Øboen

Fokus i Rudkøbing på ordblinde: Hjælpemidler skal gøre både børn, unge og voksne til bedre læsere

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre kæmper for fiskeriet i Østersøen

Ugeavisen Øboen

Se videoen: 11-årige Noah fra Bagenkop er Danmarks bedste til vejrmøller og er kommet i Børnenes Rekordbog

Ugeavisen Øboen

Debat: Den der har skoen på, ved hvor den trykker

Ugeavisen Øboen

Debat: Der absolut ikke skal spares på den basale omsorg for børn og ældre

Ugeavisen Øboen

Politiet i opråb: Husk at få registreret kameraer til overvågning

Ugeavisen Øboen

Sygehuskoret: Kom og syng med

Ugeavisen Øboen

Debat: Er Fyns Amts Avis upartisk?

Annonce