Annonce
Ugeavisen Øboen

Klar til selvbetjening: Flere muligheder for lånere på Langeland

Der er computere til rådighed. De er forbeholdt voksne brugere af biblioteket. Arkivfoto: Jørgen Outzen
Ubemandet åbningstid skal foregå fuldt forsvarligt
Annonce

LANGELAND: Langeland Bibliotek åbner nu igen for selvbetjening. Det sker fra mandag den 29. juni, men dog ikke i samme omfang, som før nedlukningen som følge af coronavirussen.

Biblioteket skal følge de nye retningslinjer fra staten. Dette indebærer, at selvbetjeningen skal finde sted sundhedsmæssigt forsvarligt, og personalet får til opgave regelmæssigt at holde øje med, at disse retningslinjer bliver overholdt.

De nye åbningstider:

Mandag: Selvbetjening kl. 8-14, betjent åbningstid 14-18.

Tirsdag: Selvbetjent åbningstid kl. 8-12.

Onsdag: Selvbetjening kl. 8-11, betjent åbningstid kl. 11-16.

Torsdag: Selvbetjent åbningstid kl. 8-14, betjening kl. 14-18.

Fredag: Selvbetjening kl. 8-11, betjent åbningstid kl. 11-16.

Lørdag: Åbent med betjening kl. 10-13.

- Dette vil vi gøre i det omfang, det er muligt i denne tid med afvikling af ferie, påpeger biblioteksleder Anni Bagge Jensen i en pressemeddelelse.

Samtidig vil biblioteket stille pc’er og printere til rådighed, en service som har været savnet. De vil være forbeholdt voksne og fortrinsvis til brug af e-boks, borger.dk og andre nødvendige opslag samt til udprintning, oplyser hun.

- Der vil være vejledning og værnemidler til stede. Vi hjælper gerne og appellerer til brugerne om at tage medansvar og passe på sig selv og andre, når de bruger biblioteket, tilføjer Anni Bagge Jensen.

Der vil være åbent på hverdagene fra kl. 8 med selvbetjening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce