Annonce
Ugeavisen Øboen

Konkurrencerådet har givet grønt lys: Stark overtager sydfynske trælasthandler

Salget af XL Jens Schultz har trukket ud, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været betænkelig. Men efter godt et år har handlen nu fået det blå stempel. Foto: Hans-Henrik Dyssel
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været loren ved, at Stark overtager Jens Schultz' byggemarked og tre trælaster. Det er styrelsen ikke længere, så nu er handlen godkendt.

Svendborg/Rudkøbing/Marstal: Sidste søm skulle nu være banket i i sagen om byggemarkedskæden Starks overtagelse af Jens Schultz' fire sydfynske afdelinger.

Det var tilbage i februar 2020, det blev meldt ud, at Schultz havde solgt det hele til Stark - forudsat at Konkurrencerådet ellers ville blåstemple manøvren.

Og det gjorde rådet ikke uden videre.

- Før vi kunne godkende fusionen, var det i høj grad relevant at undersøge de mulige lokale effekter, blandt andet fordi en del byggematerialer købes lokalt, siger formanden for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Annonce

Betænkeligheder

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at sagen ikke var så ligetil.

- Oprindeligt havde vi betænkeligheder om, at fusionen kunne medføre højere priser og ringere service, fordi Stark Danmark overtager en stor aktør på Sydfyn og øerne, siger Christian Schultz i pressemeddelelsen.

Ikke desto mindre endte det altså med et ja.

- Vores undersøgelser har dog vist, at flere forhold modvirker det. Blandt andet muligheden for, at nye aktører kommer ind i området, er Christian Schultz citeret for at sige.

Annonce

Davidsen på lur

Der er ikke sat navn på, hvem de nye aktører kunne være, men den sønderjyske byggemarkedskæde Davidsens direktør, Henrik Clausen, har tidligere oplyst, at Svendborg er i kikkerten. Og at det vil give en åbning, hvis fusionen mellem Stark og XL Jens Schultz bliver godkendt.

Og det står Henrik Clausen ved, da vi fanger ham på telefonen tirsdag eftermiddag.

- Det er nyt for mig, at fusionen er godkendt. Men det er altid interessant, når nogle af vores konkurrenter fusionerer, siger han.

I har bekræftet, at I har haft interesse i at åbne i Svendborg. Er interessen blevet til mere konkrete planer?

- Det kan jeg ikke udtale mig om nu, lyder det fra direktøren.

Jens Schultz har et byggemarked og en trælasthandel i Svendborg samt trælaster i Rudkøbing og i Marstal - og de bliver altså nu alle en del af Stark-kæden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Stark, Jens Schultz-direktør Thomas Skovlund Madsen eller Jens Schultz selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce