Annonce
Ugeavisen Øboen

Kunst på Langeland: Ny landskabsudstilling

Den langelandske naturelsker og landskabsmaler Mogens Sjøgaard, er en ud af to langelændere blandt de ti kunstnere i 'Landmalerne', som laver en udstilling i Nowhuset.
Annonce

TULLEBØLLE: Med naturen som udgangspunkt og landskab som deres foretrukne motiv, stiller kunstnergruppen "Landmalerne" en ny udstilling op i Nowhuset i Tullebølle. Gruppen består kun af langelandske og fynske kunstnere.

Sammenslutningen blev bragt til live tilbage i 2002 på initiativ af Keld Nielsen fra Langeland og Jørgen Hinke fra Faaborg. Et par år efter kom Mogens Sjøgård fra Tranekær til, og han er manden, der har samlet gruppen til denne udstilling. Gruppens første siden 2008.

- Som langelandsk landmaler blev jeg rigtig glad, da Mette Wöldike fra Nowhuset opfordrede os til at udstille i sit dejlige galleri i Tullebølle, fortæller tranekærianeren selv.

De ti kunstnere er vidt forskellige i deres fortolkninger af landet, og de har alle forskellige temperamenter, teknik og materialevalg. Mogens Sjøgård kærlighed til landskabsmotivet har varet i næsten fire årtier.

- Jeg er landskabs- og naturelsker. Jeg følger, som vel de fleste andre, årets gang, vind og vejr, lysets og farvernes skiften, men jeg ser det hele med en malers øjne, fortæller Mogens Sjøgård og uddyber hans tilgang:

- Farverne, linjerne, lyset opstår i samarbejde med billedet og mine sanser, og billedet behøver overhovedet ikke ligne det, som andre måske ser i samme landskab.

Udstillingen i Nowhuset er åbent fra søndag 23. august til lørdag 26. september. Torsdag, fredag og lørdag kl. 10-17. Adgangen er gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Ugeavisen Øboen

Kusketræf på Skovsgaard

Annonce