Annonce
Ugeavisen Øboen

Læserbrev: - Rudkøbing er blevet til en lovløs by på "prærien"

Bendt Skov er træt af unge mennesker, som han mener tyranniserer Rudkøbing. Privatfoto
Annonce

Kære Politi og Kommune, Det er meget beskæmmende, at den dejlige by, Rudkøbing, nu er blevet så forfærdelig at besøge.

Som tidligere fastboende, har man mange i kredsen af familie, venner og bekendte at komme tilbage til og besøge fra tid til anden. Men at opholde sig i Rudkøbing, uden for forretningernes åbningstider, og dog mest sent om aftenen, er det forfærdeligt med de unge mennesker, der tyranniserer byen, dens borgere og besøgende med en skrækkelig larm.

Dette alene de mange, der kommer kørende, hvor det selvfølgelig er forbudt, på deres larmende motorkøretøjer, ofte med to på, hvor det normalt kun er en, der er tilladt. Eller de unge, der vandrer rundt og har store batteridrevne højtalere med, som vækker hele byen ved nattetid, og mange andre ulovligheder.

Rudkøbing bærer simpelthen præg af at være en by på "prærien", hvor al lovløshed fungerer. Nå, ja der er jo nogen, der kalder det Udkantsdanmark, men det synes jeg er synd, for der er jo også dejligt på øen.

Jeg har ofte ved mine besøg haft lysten til at foretage det, der hedder en civil anholdelse af en af de unge tyranner, men fornuften sagde mig noget andet. Jeg er ikke i en alder mere, hvor jeg er så kampdygtig, som jeg har været. Og hvis jeg foretog en sådan civil anholdelse af en, der foretog en lovovertrædelse, så var der nok ikke meget hjælp at hente, for hvis jeg samtidig, eller en anden, skulle ringe til politiet, så ville der gå timer inden de kom. Hvis de kom!

Hold da op, hvor er det synd for øen, at man skal belemres med sådanne typer, hvor forældrene har misset lidt i opdragelsen af deres afkom, og afkommet mener, de kan tillade sig alt uden hensyn til alle andre. Det er det, man kalder hensynsløshed.

Tænk, hvis der var nogle store voksne mænd i byen, der kunne finde ud af at gå en tur sammen i byen om aftenen, og når de stødte på disse rødder, stoppede dem, tog fat i dem, og sagde: "Nu har du to muligheder. Enten er det her en civil anholdelse for din overtrædelse af loven, til politiet kommer, eller også er det slut med den ulovlighed, du udfører. Og det jeg nu har sagt, gælder kun denne ene gang, næste gang du foretager den samme ulovlighed, bliver du tilbageholdt, og politiet henter dig. Kan vi aftale nu, hvad præmisserne er fremover?" Kan man så håbe, at han næsten tisser i bukserne, og aldrig gør det mere?

Ville man så ikke få lidt mere ro i gaderne om aftenen og natten, så besøgende igen ville flokkes om at komme til øen?

Glæder mig til, at der bliver ro i byen, så jeg kan komme tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce