Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelandsk kunst i lyse rammer

Preben Nielsen og Mette Wöldike har også i år sommreudstilling i Nowhuset i Tullebølle. PR-foto

Så er det sommer: 27 kunstnere udstiller i Nowhuset i Tullebølle

Annonce

Tullebølle: Besøgstallet stiger år for år, og antallet af udstillere slår rekord ved Sommerudstillingen i Nowhuset i Tullebølle.

27 af de dygtigste kunstnere og kunsthåndværkere på Langeland har i år takket ja til Preben Nielsen og Mette Wöldikes invitation. Nielsen og Wöldike lægger både navn og lokaler til kunsten, som får masser af plads og lys i Nowhuset og kommer i mange genrer: Maleri, grafik, keramik, skulptur, smykke-, foto- og glaskunst.

Mange af udstillerne har været med siden den første sommerudstilling i 2012, f.eks. Lotte Engelbreckt, Rudkøbing:

- Det er en stor glæde at udstille sammen med så mange af øens andre kunstnere. Vi spænder jo vidt, og tilsammen binder vi - synes jeg - en flot blomsterbuket, siger hun.

Mads Heindorf, guldsmed, smykkekunstner, København, tidligere Langeland, er med på udstillingen for første gang.

- Jeg har i flere år ønsket at udstille i Nowhuset. For mig er Langeland hjem, og det er fedt at komme tilbage som deltager på Sommerudstillingen, siger han.

Henriette Lorentz, som selv driver galleri i Rudkøbing, mener udstillingen giver et godt overblik over, hvad der :rører sig blandt langelandske kunstnere lige nu.

Sommerudstillingen er åben til 12. august og den er gratis at besøge.

/EXP

Guldsmed Mads Heindorf er for første gang med på udstillingen. PR-foto
Jørgen Minors værk kan ses på udstillingen. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce