Alle er velkommen i morgensangssalen på Kassebølle Friskole til et lille intimt foredrag med Ib Katznelson fredag den 22.april 12.30-14.00.
Sådan skriver friskolen i en pressemeddelelse, der fortsætter:
- Ib blev i 1943 som to årig sendt til kz-lejren Ravensbrück og efterfølgende kz-lejren Theresienstadt. Det var et mirakel, at han overlevede.
Under foredraget vil Ib fortælle sin historie med billeder, hvad der skete, hvordan det efterfølgende gik efter krigen, og hvilke tanker han har gjort sig. Der bliver tid til at stille spørgsmål, oplyses det.
De store elever - 7.-9.klasse på Kassebølle - deltager i foredraget samt bedsteforældre og forældre.
- Vi håber, at flere historisk interesserede finder ud til Kassebølle Friskole på fredag. Ved deltagelse med en større gruppe, skal man henvende sig til lærer Peter Spangtoft Marxen på mail peter@kassefri.dk, lyder det.
Det foregår i morgensangs salen på Kassebølle Friskole, indgang er døren ud mod vejen på Kassebøllevej 7, 5900 Rudkøbing. /jfm