Annonce
Ugeavisen Øboen

Motionsklub på Langeland renoverer: Håber at kunne genåbne i august

David Sparrebro Jørgensen er bestyrelsesformand for Langelands body- og motionsklub. Privatfoto
Langelands body- og motionsklub bruger en halv million på renovering og nye maskiner. Klubben satser på at være klar til at åbne for medlemmerne til august.
Annonce

LANGELAND: På grund af et rekordoverskud sætter Foreningen Langelands body- og motionsklub gang i en omfattende renovering med lokal arbejdskraft og indkøb af nye maskiner.

Overskuddet lyder på 317.000 kroner for regnskabsåret 2019. Det udmønter sig nu i en omfattende renovering af foreningens lokaler på Strandbakken i Rudkøbing.

- 2019 var et rekordernes år for vores forening, både rekordmange medlemmer, hele 543 medlemmer, og rekordoverskud på 317.000 kroner. Samtidig har vi været gode til at passe på pengene, og det gør det nu muligt at investere omkring en halv million i forbedringer, fortæller bestyrelsesformand David Sparrebro Jørgensen ifølge en pressemeddelelse.

Som indendørs foreningsfitness har klubben været tvangslukket siden midten af marts, og lejligheden er unik til at give lokalerne en tiltrængt opdatering, uden det generer medlemmerne.

- Samtidig udskifter vi nogle slidte maskiner for mere end 200.000 kroner med nye, blandt andet to løbebånd, oplyser David Sparrebro Jørgensen i pressemeddelelsen.

Renoveringen består af nye akustiklofter, nye bade- og omklædningsrum og maling af vægge. Arbejdet skal udføres af tre lokale firmaer fra Langeland og frivillige fra foreningen.

- Vi skal være på plads, inden vi forhåbentlig må åbne for aktiviteter igen til august. Det eneste positive, der er ved coronaepidemien, er, at vi kan udføre renoveringen uden at holde lukket for medlemmerne, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce