Annonce
Ugeavisen Øboen

Nødråb fra Rudkøbing Boldklubs Venner: Nye folk i bestyrelsen ellers truer lukning

John Braaby (t.v.) og Torben Skøttegaard Hansen retter nu en appel til folk, der vil hjælpe - meld jer til bestyrelsen i Rudkøbing Boldklubs Venner. Foto: Michael
To fra bestyrelsen er døde siden sidste generalforsamling - der skal bruges mindst tre nye. Forening, der er god for 450.000 kroner, indkalder til orienterings- og hvervemøde.

RUDKØBING: Nye folk skal melde sig på banen nu til at tage en tjans i ledelsen. Alternativet hedder en lukning af foreningen.

Så dramatisk tegner situationen sig for Rudkøbing Boldklubs Venner. Foreningen står i akut mangel på medlemmer af bestyrelsen.

Coronanedlukningerne har ikke gjort det hele lettere. Det er gået halvandet år siden seneste  generalforsamling, og i mellemtiden er to bestyrelsesmedlemmer afgået ved døden, formanden Poul Petersen og Anders Holestad.

Annonce

- Vi, der er med i arbejdet, er efterhånden oppe i 70-erne, så der trænger i den grad til nye folk. Og vi har ikke flere suppleanter at tage af - alle er i brug som bestyrelsesmedlemmer, fortæller John Braaby, som tidligere både har været kasserer og formand for Rudkøbing Boldklubs Venner og i dag indtager tjansen som revisor og sørger for, at foreningen fungerer.

Nye folk til bestyrelsen kan være tidligere fodboldspillere, der selv måske er oppe i 40-erne eller 50-erne og/eller forældre til ungdomsspillere.

I dag er der blot fire bestyrelsesmedlemmer tilbage og ingen suppleanter. Bestyrelsen skal bestå af fem personer og have to suppleanter.

Rudkøbing Boldklubs Venner er stiftet 28. maj 1986.

Lommesmerter i boldklub

- Det eneste, som bestyrelsen talte om dengang, var penge, penge, penge, eller rettere dem, boldklubben manglede. Så vi oprettede venneforeningen og med det klare formål, at det naturligvis var ungdommen, som vennerne skulle tilgodese, fortæller John Braaby, der var en af initiativtagerne til venneforeningen.

Sådan kan forløb med lukning være

Hvis det på orienterings- og hvervemødet ikke lykkes at få tilsagn om nye til folk bestyrelsen, vil man sætte gang i et forløb, der kan føre til nedlæggelse af Rudkøbing Boldklubs Venner.

Vedtægterne rumme ikke særlige paragraffer om dette, men i Danmark er det normalt, at mange i en forening skal stemme for et ophør. Ofte vil det ikke være nok med en enkelt generalforsamling. Sædvanligvis skal der to til.

I tilfælde af Rudkøbings Boldklubs Venners ophør skal alle midler m.m. ubeskret tilfalde Rudkøbing Boldklubs ungdomsarbejde.

Sammen med bestyrelsesmedlem i Rudkøbing Boldklubs Venner, Torben Skøttegaard Hansen,  retter han en kraftig appel til, at nogle melder sig til en tørn.

- Hvis vi kan skaffe tre nye medlemmer til bestyrelsen, så er vi nok et par stykker, som er villige til at fortsætte et til to år mere for at få dem sat godt ind i arbejdet, men noget skal der ske,  nævner Torben Skøttegaard Hansen.

Generalforsamlingen skulle være afviklet i februar-marts, men er udsat, selvsagt på grund af covid-19 pandemien.

Annonce

Lån og givtige investeringer

I første omgang vil man, før der indkaldes til generalforsamling, afvikle et orienterings- og hvervemøde. Dette bliver i Rudkøbing Boldklubs klubhus torsdag den 30. september fra klokken 19. Her håber man på at få de nødvendige tilsagn.

Går det trægt med at skaffe folk, ser det til gengæld flot ud med økonomien. Rudkøbing Boldklubs Venner råder over cirka 450.000 kroner. De 250.000 kroner ligger i kassen, mens næsten 200.000 kroner er fra ordningen "lån-mig-en-tusse".

Ordningen fik John Braaby ideen til. Enkeltpersoner og firmaer kunne låne Rudkøbing Boldklubs Venner hver 1000 kroner, som de inden for en årrække ville få tilbagebetalt. Målet var at skaffe 100.000 kroner. Det nåede man næsten.

Lånerne modtog gældsbeviser med løbenumre på, og inden for de følgende 10 år skulle man så udtrække et endetal, så alle lån ville blive tilbagebetalt. Udbetalingen foregik i årene 1991-2000.

Nogle lånere ønskede deres penge retur, hvilket de fik ved John Braabys personlige fremmøde, andre donerede "tussen" til formålet, og via heldige investeringer i obligationer - både renter og kursgevinster - fik man øget "lån-mig-en-tusse" ordningen til de næsten 200.000 kroner, der ligger i dag.

Annonce

Bankospil på færgen

Ordningen har været i brug sammen med et støttebidrag fra Rudkøbing Boldklubs Venner, da Rudkøbing Boldklub kom i økonomisk uføre i 2013 i forbindelse med en udvidelse af klubhuset.

- Måske kunne nogle mene, at det lå i kanten af venneforeningens formål at hjælpe der. Omvendt kan vi sige, at redningen jo også hjalp ungdomsarbejdet, påpeger John Braaby, som desuden tidligere har været kasserer i fem år og formand i 12 år i Rudkøbing Boldklub, hvor han siden er udpeget til æresmedlem.

Gennem årene har venneforeningen ydet støtte til rejser til blandt Holland, Hamborg, Litauen og Gistrup nær Aalborg til stævner. Der er også givet penge til fodbolde, net til målene og andet udstyr, betalt gebyrer til turneringer og honorarer til ungdomstrænere, fortæller Torben Skøttegaard Hansen.

En bandereklame i hver ende af kampbanen på Rudkøbing Stadion betaler venneforeningen et beløb til boldklubben for. Logoet er i øvrigt fremstillet af Leo Thiel, tidligere tegner på Fyns Amts Avis. Foto: Michael Lorenzen

Indtægterne stammer forskellige steder fra. I Langeland-Kiel-færgens storhedstid var der bankospil hver mandag med typisk 60-80 deltagere pr. gang. Der har været kræmmermarkeder,  inklusive underholdende indslag så som hønseskidning, og igennem mange år har man ydet frivilligt arbejde på Langelandsfestival.

Men lige nu hedder den vigtigste opgave at få videreført venneforeningen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Stop med at klynke og formøble værdien af Langeland

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Er VUC på vej tilbage til Langeland?: - Idéen er virkelig god

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Ny bog viser alt om Langeland: Sådan bor vi, her er vores arbejde og her dyrker vi idræt og går i biffen

Ugeavisen Øboen

Debat: Skal Rema afgøre dit kryds 16. november?

Ugeavisen Øboen

Masser af spændende badminton: Stort stævne på Langeland

Ugeavisen Øboen

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 24. oktober: Sådan kan du komme i kirke på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

Ny frisør kører rundt på Langeland: Annemette tager ud med saks og shampo

Ugeavisen Øboen

Skiftedag på kendt restaurant på Nordlangeland: Kroejer fra Tullebølle overtager Jans café og Spisehus

Ugeavisen Øboen

Langelændere inviteres til debat

Ugeavisen Øboen

En ordentlig mavepuster til Langeland: Torskekvoten næsten barberet helt væk

Ugeavisen Øboen

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Ugeavisen Øboen

Vandretur fra Lindelse Nor til Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Skål i Bagenkop-bryg: Årets vinderøl fra Shoreskonkurrencen er klar til at blive hældt i glassene

Ugeavisen Øboen

Formand svarer på kritik: - Det handler om det principielle

Ugeavisen Øboen

Hun siger sin mening uden omsvøb: Mød sosu-hjælper fra Langeland, der er talerør for 400 kolleger

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 17. oktober

Ugeavisen Øboen

Bag Danmarks mest populære dansktopband: Se filmen i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Hvorfor forsvinder gamle præstegårde?

Ugeavisen Øboen

Håndboldstjerne tog Langeland med storm: Verdensmester på besøg hos nyt klubsamarbejde

Ugeavisen Øboen

Fire legender på Langeland: Har Gud haft en kæreste?

Ugeavisen Øboen

Debat: - Retorik og sprogbrug tager overhånd: Annonce om Rema i Øboen skævvrider tingene

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Annonce