Annonce
Ugeavisen Øboen

Naturfredningsforening fejrer vilde blomster med vandretur

Danmarks Naturfredningsforening inviterer på vandretur på De Vilde Blomsters Dag 14. juni. Pressefoto
Annonce

HENNETVED: Søndag 14. juni inviterer Skovsgaard og Danmarks Naturfredningsforening til Vilde Blomsters Dag.

Engens blomster står i fuldt flor, mynten dufter, kreaturerne græsser, og alt er frodigt. På Vilde Blomsters Dag byder Danmarks Naturfredningsforening på en vandretur over Påø Enge ved Skovsgaard på Sydlangeland klokken 10-12.30.

- På en tur over engen ser vi på planter og dyr, mens vi også får en snak om, hvordan de græssende kreaturer er med til at pleje engen og dermed skabe de bedste betingelser for vilde dyr og planter, lyder det i en pressemeddelelse.

Et særligt værdifuldt kildevæld på engen bliver plejet med le-slåning, som bliver foretaget af en af Skovsgaards frivilliggrupper. Det sker hvert år en dag i august, efter at planterne har kastet deres frø. Denne pleje har blandt andet betydet fremgang i bestanden af Maj-Gøgeurter fra cirka 800 til næsten 2000 i løbet af de fem år, denne pleje er blevet foretaget.

På grund af covid-19 situationen er det i år nødvendigt med tilmelding til arrangementet. Det gøres på Dansk Botanisk Forenings hjemmeside: https://botaniskforening.dk/

Husk gummistøvler, da der er vådt på engen.

Mødestedet er p-pladsen ved Påø Strand for enden af Kågårdsvej øst for Lindelse på Sydlangeland.

Claus Dalskov og Torkil Bruun skulle have ledet en tur samme dag ved Gulstav Mose, men turen er aflyst, oplyser Claus Dalskov i en pressemeddelelse. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce