Annonce
Ugeavisen Øboen

Nedladende kommentarer om tyskernes mangel på digitale løsninger

Michael Lorenzen

For en sjælden gangs skyld har tysk politik og tyske forhold i det hele taget haft en fremtrædende plads i de danske medier i den seneste tid i forbindelse med valget til Forbundsdagen, tyskernes svar på Folketinget. Der er rapporteret flittigt fra landet lige syd for Danmark, og det er blevet til mange lødige og gennemarbejdede artikler og indslag i radio og tv.

Naturligvis er der også stillet skarpt og til tider også kritisk på vores store nabo, hvilket er en kerneopgave for nysgerrige og seriøse journalister, og et emne har været tyskernes mangler på det digitale område.

Man bruger stadig i et vist omfang telefax og papir, når sager skal sendes mellem forskellige myndigheder, administrative enheder og lignende, og det betyder selvsagt, at nogle opgaver og forespørgsler tager tid. Til forståelig ærgrelse for borgere, erhvervsliv med flere.

Annonce

Det kan man godt i det gennemdigitaliserede Danmark grine lidt af. Vi kan pege fingre af tyskerne og fremstille os selv i det perfekte lys. Smarte løsninger har skabt et effekt og smidigt samfund, udryddet bureaukratiet - eller, hvordan er det nu lige, det er og var?

"Når it virker, er det herligt effektivt og på alle måder tidsbesparende, men når der er tekniske vanskeligheder, afsløres sårbarheden."

Fra klummen

Var der ikke noget med en tinglysenhed, som skulle digitaliseres og ikke virkede i lang tid? Er der ikke noget med et system til ejendomsvurderinger, som er gået helt galt trods investeringer i milliardklassen? Er der ikke andre tilfælde, hvor man har skrottet it-løsninger efter at have investeret betydelige summer? Og fungerer alt i sundhedssektoren med de digitale platforme, eller har der været problemer eller skandaler?

Det kan der være mange forklaringer på og undskyldninger for, og det ville da også være mærkeligt, hvis der ikke sker fejl. Men måske man kunne holde lidt igen med hånlige bemærkninger over for andre, der har valgt at indrette deres samfund anderledes, end vi gør det.

Når it virker, er det herligt effektivt og på alle måder tidsbesparende, men når der er tekniske vanskeligheder, afsløres sårbarheden, og selv banale dagligdags funktioner bliver til nærmest uoverstigelige bjerge.

En kender af tyske forhold har fortalt mig, at frygten for registrering er en del af årsagen til, at tyskerne er bagud på den digitale front i forhold til flere andre lande. Man har dårlige erfaringer med myndigheder, som har vidst vel rigeligt om ens gøren og laden, og den risiko vil man helst ikke løbe.

Tilhængere af it kan så indvende, at hvis systemerne er så fejlbehæftede, som vi fra den lidt skeptiske afdeling påstår, så er der intet at være bange for - men som udgangspunkt må vi regne med, at tingene kommer til at fungere på et tidspunkt.

Så lad hvert land gøre tingene i det tempo, de har det bedst med, uden at være nedladende. Regn med, at man bør have lidt kontanter på lommen, når man tager en tur til Slesvig-Holsten eller længere ned i Tyskland. Ikke enhver landevejskro eller ethvert pizzeria er klar til, at gæsterne svinger det ellers internationale betalingskort, og ikke alle vejboder har, hvad der svarer til mobilepay.

Udover it-sikkerheden er der en helt anden side af sagen: Sårbarheden over for nedbrud i el-forsyningen. Prøv blot at spørge i et andet naboland, Sverige, hvor man er lige så begejstret for digitale løsninger som herhjemme og for et par måneder siden måtte se for eksempel en stor dagligvarekædes butikker lammet, fordi "strømmen var gået" for at sige det populært.

Netop svenskerne har blæst til kamp mod kontanter, og eksperter har i ramme alvor talt om, at rede penge er en saga blot inden for ganske få år.

Det bliver et nej tak herfra, hvis nogle skulle få samme idé i Danmark - lad os få lov at beholde et par tyvere i tegnebogen. Så kan man jo også stadig købe en pose æbler eller en bakke æg ved en vejbod her på Langeland, hvis man har glemt at lade mobilen op, eller der er dårligt signal.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Stop med at klynke og formøble værdien af Langeland

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Er VUC på vej tilbage til Langeland?: - Idéen er virkelig god

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Ny bog viser alt om Langeland: Sådan bor vi, her er vores arbejde og her dyrker vi idræt og går i biffen

Ugeavisen Øboen

Debat: Skal Rema afgøre dit kryds 16. november?

Ugeavisen Øboen

Masser af spændende badminton: Stort stævne på Langeland

Ugeavisen Øboen

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 24. oktober: Sådan kan du komme i kirke på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

Ny frisør kører rundt på Langeland: Annemette tager ud med saks og shampo

Ugeavisen Øboen

Skiftedag på kendt restaurant på Nordlangeland: Kroejer fra Tullebølle overtager Jans café og Spisehus

Ugeavisen Øboen

Langelændere inviteres til debat

Ugeavisen Øboen

En ordentlig mavepuster til Langeland: Torskekvoten næsten barberet helt væk

Ugeavisen Øboen

Skål i Bagenkop-bryg: Årets vinderøl fra Shoreskonkurrencen er klar til at blive hældt i glassene

Ugeavisen Øboen

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Ugeavisen Øboen

Hun siger sin mening uden omsvøb: Mød sosu-hjælper fra Langeland, der er talerør for 400 kolleger

Ugeavisen Øboen

Vandretur fra Lindelse Nor til Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Formand svarer på kritik: - Det handler om det principielle

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 17. oktober

Ugeavisen Øboen

Bag Danmarks mest populære dansktopband: Se filmen i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Hvorfor forsvinder gamle præstegårde?

Ugeavisen Øboen

Håndboldstjerne tog Langeland med storm: Verdensmester på besøg hos nyt klubsamarbejde

Ugeavisen Øboen

Fire legender på Langeland: Har Gud haft en kæreste?

Ugeavisen Øboen

Debat: - Retorik og sprogbrug tager overhånd: Annonce om Rema i Øboen skævvrider tingene

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Annonce