Annonce
Ugeavisen Øboen

Ny brevkasse om småbørn: Spørg sundhedsplejerskerne

Halvdelen af Sundhedsplejen på Langeland. Det er helt i sort Anna Sofie Sparboom og med hvid skjorte Jeanette Juel Koll. Billedet er taget af dem selv.
Øboen og sundhedsplejen i Langeland Kommune går sammen om spørgsmål om de emner, der optager forældre - brevkassen bringes efter behov
Annonce

LANGELAND: "Får mit barn søvn nok?" "Hvordan får man sit barn til at blive renligt?" "Hvordan sikrer man, at barnet får den rigtige kost?" Og når børnene er lidt ældre: ”Er det bare rigtig svært med den tre-årige, der er kommet i selvstændighedsalderen?" "Eller er den nybagte storebror meget jaloux, og hvad stiller jeg op som forældre her?"

Spørgsmål kan der være nok af, når man har fået sin lille guldklump bragt til verden, og derfor søsætter Øboen og Langeland Kommunes sundhedspleje nu en brevkasse, hvor småbørnsforældre, bedsteforældre og alle andre interesserede kan stille spørgsmål om børnenes liv.

Egentlig er det coronaen, der er baggrund for den nye brevkasse. Langeland Kommune havde fået 1,1 million kroner stillet til rådighed fra Sundhedsstyrelsen til et projekt om børnenes første 1000 dage. Men coronaen har ødelagt en del.

- Vi har vel mistet fem måneder i projektet her det første af de planlagte to år, fortæller sundhedsplejerske og projektleder Jeanette Koll fra Langeland Kommune.

Det er blandt andet gået ud over store arrangementer, hvor man ville sætte fokus på søvn og renlighed. Til gengæld er det lykkedes at gennemføre et enkelt forældrekursus, som sluttede i november. Sidst i januar vil man sætte et nyt i gang.

Annonce

"Babyboom" på trapperne

- Så længe vi gerne må mødes under 10, kan vi godt holde kurser, men vi er nødt til at sige, at kun den ene af forældrene kan deltage, tilføjer Jeanette Koll.

Kurset er på otte gange med to timer pr. gang. Man skal mødes en gang om ugen, og der indledes med en video om et bestemt emne, som deltagerne så taler om bagefter.

På Langeland er der op til 75 fødsler på et normalt år, men dog som så mange andre steder med en faldende tendens. Dog ventes et regulært "babyboom" i januar, hvor der er gået ni måneder efter april, som var omfattet af den første nedlukning, grundet coronaen.

Fire sundhedsplejersker og tre småbørnspædagoger har gennemført et såkaldt cos-p kursus, et tryghedskursus. Cos-p er en forkortelse for circle of security paranting (altså sikkert forældreskab).

Annonce

Brevkasse efter behov

De 1,1 million kroner fra Sundhedsstyrelsen har givet mulighed at opnormere med 31 timer i sundhedsplejen, lige som det har været muligt at ændre nogle af Jeanette Kolls praktiske timer til projektledelsen. Også pædagogerne har fået ekstra timer.

Brevkassen kan Øboen ikke love at bringe som et fast indslag. Den vil blive bragt efter behov.

Send dine spørgsmål på mail jejuko@langelandkommune.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce