Annonce
Ugeavisen Øboen

Påske-aktiviteter på Skovsgård Gods: Kom ud i naturen og leg

Skovsgård Gods holder åbent i påsken for aktiviteter og sjov, ligesom caféen på stedet også har åbent for blandt andet takeaway. Privatfoto

Hennetved: Er du til naturoplevelser og sjove påskelege, så bør du tage en tur til Skovsgård Gods i påsken.

Hele påskeugen vil godset nemlig holde åbent for folk, og der vil være aktiviteter for hele familien og i alle aldre.

Naturformidler Marianne Krag Pedersen fortæller, at man vil lave nogle såkaldte "lege-godte-poser.

- De indeholder vejledninger til fem gamle og traditionsrige påske-lege, en opskrift på syvkål og lidt forskellige ting, man skal bruge til påskelegene, fortæller Marianne Krag Pedersen, der står for aktiviteterne.

Det vil også være muligt at gå ture ud til godsets skov og marker og de græssende kreaturer og heste, ligesom godsets café og gårdbutik også vil være åbent alle dage fra kl. 10 til 17 med salg af varer og ikke mindst takeaway.

Entré til Skovsgaard koster 60 kroner pr. voksen. Børn og unge under 12 år, samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Skovsgaards adresse er Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing. Det er Skovsgård Naturformidling, der står bag aktiviteterne i påsken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce