Annonce
Ugeavisen Øboen

Personer på offentlig forsørgelse flytter fra by til land - og særligt til Langeland: - En uheldig udvikling, der skubber til den geografiske ulighed

Langeland Kommune er den kommune, der i forhold til antal indbyggere, har den største nettotilflytning af personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Arkivfoto: Hans Sturesson
Langeland den kommune, der har oplevet den største nettotilflytning af offentligt forsørgede, når man holder antallet op mod kommunens indbyggertal. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Langeland: Personer, der står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse, flytter fra by mod land. Og særligt mod Langeland.

Det viser en ny kortlægning af flyttemønstrene på tværs af kommuner i 2020 og første halvdel af 2021, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

På halvandet år er der sket en nettotilflytning til Langeland Kommune på 40 personer i alderen 25-64 år, der står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse, lyder det i en pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce

De 40 personer svarer til 0,71 procent af Langeland Kommunes indbyggere i samme aldersgruppe, og det er højt sammenlignet med andre kommuner.

"Langeland den kommune, der har oplevet den største nettotilflytning af offentligt forsørgede i perioden, når man holder det op mod kommunens indbyggertal," fremgår det af pressemeddelelsen.

Uheldig udvikling

På Langeland er borgmester Tonni Hansen (SF) klar over tendensen, og han er frustreret

- Det bekræfter det, vi igen og igen har sagt; at folk med små indtægter naturligvis søger til os, fordi vi har billige huse. Det er et helt naturligt flyttemønster. Problemet er, at finansieringen ikke følger med, og det er ikke i orden. Det skaber ulighed, siger han og bliver bakket op af Sune Caspersen, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- På bare halvandet år kan vi se ret store bevægelser i nettotilflytningen af offentligt forsørgede personer. Overordnet er der en bevægelse fra by mod land, og der er en tendens til, at de flytter til kommuner, der i forvejen har mange offentligt forsørgede. Det er en uheldig udvikling, der skubber til den geografiske ulighed, siger han i pressemeddelelsen.

Tendensen er særligt tydelig på Fyn, hvor Odense har oplevet en markant nettofraflytning blandt offentligt forsørgede, mens omegnskommunerne har oplevet en nettotilflytning. Men samme tendenser kan også ses omkring København, Aarhus og Aalborg, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der er en vis frustration at spore hos borgmester Tonni Hansen.

- Man ved det i Indenrigsministeriet, og alligevel overhører man det. Det her dokumenterer, at vi har en pointe. Jeg synes, det er unfair, siger han og henviser igen til dem manglende finansiering.

Annonce

Ikke fair

Mens Langeland Kommune topper med en nettotilflytning af personer på offentlig forsørgelse på 0,7 procent af kommunens samlede indbyggertal i den arbejdsdygtige alder, kommer kommuner som blandt andre Svendborg, Kerteminde, Kalundborg og Middelfart lige efter med en nettotilflytning af folk på offentlig forsørgelse på 0,4 procent af det samlede antal indbyggere.

Albertslund Kommune har til sammenligning haft en nettofraflytning af personer på overførselsindkomster på 0,5 procent. Og hos de store kommuner som København, Odense og Århus ses på samme måde en større fraflytning end tilflytning af folk på overførselsindkomster.

- Jeg synes ikke, det er fair, at vi løser sociale problemer for de større byer, uden at der følger økonomi med, siger borgmester Tonni Hansen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Flyttemønstrene er en stor udfordring for Langeland Kommune, forklarer borgmester Tonni Hansen.

- Vi kan se, at flere af dem med små indtægter også er dem med pænt store sociale udfordringer. Og det er nogle gange sager, som er dyre at handle på, siger han og understreger, at han ikke vil stigmatisere de folk, der flytter til kommunen.

- Men jeg synes ikke, det er fair, at vi løser sociale problemer for de større byer, uden at der følger økonomi med.

Annonce

Endnu flere

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at 21,9 procent af de 25-64-årige i Langeland Kommune er offentligt forsørgede. Tallet overgås kun af Lolland Kommune med en procentdel på knap 27.

Til sammenligning er 11,9 procent på offentlig forsørgelse i Københavns Kommune, 17,5 procent i Odense og 15,3 procent i Aarhus.

Den i forvejen høje andel af personer uden for arbejdsmarkedet og på offentlig forsørgelse i landområderne gør, at senioranalytiker Sune Caspersen kalder det for en uheldig udvikling.

- Bevægelserne skal ses i sammenhæng med, at kommuner, der i forvejen har en høj andel offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder, ofte er dem, der får tilført endnu flere fra gruppen, siger han i pressemeddelelsen.

Annonce
Ugeavisen Øboen

Derfor skriver vi så ofte om landdistrikter: En evig kamp for at holde liv i lokalsamfundet

Annonce
Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland: Otte chancer for at høre Guds ord

Annonce
Ugeavisen Øboen

Restaurering lukker Bregninge kirkes tårn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Det barske kvindeliv med horeunger og ønskebørn: Forfatter fra Sydlangeland får romandebut

Ugeavisen Øboen

Stort vikarbureau i sejrsrus: Carelink skal dække Langeland og fem fynske kommuner

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Turister på Langeland undgår forvirring til sommer: Der bliver kun ét sted at hente cykelkort og fiskekort

Ugeavisen Øboen

Jernbryllup

Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce