Annonce
Ugeavisen Øboen

Peters familie har valgt en hverdag væk fra storbyen: Børnelivet er bedre på Langeland

52-årige Peter Revsbech har købt hus på Nordlangeland, hvor hans kone og to døtre har deres hverdag. Foto: Anna Stærbo
Peter Revsbechs kone og to døtre har deres hverdag på Langeland. Pasningsmulighederne er bedre på Langeland end i København, mener han.
Annonce

SNØDE: På Nordlangeland er Peter Revsbech blandt andet kendt i folkemunde som ”Tesla-manden”. Når han underviser i karate i Nordlangelandshallen hver onsdag klokken 18, kommer han da ofte også kørende i sin Tesla direkte fra enten København, Odense, Aalborg eller en by andetsteds i Europa.

Han har ikke adresse på Langeland – det har han i København. Men Peter Revsbech ejer et hus i Snøde, hvor hans kone og børn har deres hverdag.

- For nogle år siden kiggede vi på pasningsmuligheder i København til vores første barn, og vi fandt ud af, at det skulle absolut ikke være der. Jeg havde i mellemtiden sat en ejendomsmægler til at lede efter et sommerhus inden for en times radius fra Odense, siger Peter Revsbech.

Valget endte med at falde på et hus i Snøde på Langeland – som har udviklet sig fra at være et sommerhus til et landsted, som danner base for Peter Revsbechs familie.

- Sommerhuset har vi bygget om, så min kone og vores to døtre er på Langeland i løbet af ugen. Jeg er der ikke til daglig, fordi jeg rejser, men jeg er der i weekenderne, og ellers er vi sammen i København, siger Peter Revsbech og tilføjer:

- Vi ofrer begge to en hel del for, at børnene får en meget dynamisk skoledag. Vi ville nok begge to helst være i en storby, men det bliver samtidig for meget med stress og travlhed. Det fungerer mere roligt her.

Peter Revsbech og hans kone har vurderet, at børnene får et bedre børneliv på Langeland, end de ville have i en storby.

- Jeg synes, det her er et helt fantastisk sted for mine døtre at gå i vuggestue og børnehave. Skolen i Snøde fungerer rigtig godt, og min kone og børnene er meget glade for at være her, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Annonce