Annonce
Ugeavisen Øboen

Politiet efterlyser hjælp til opklaring af hærværk: Kender du manden på billederne?

I håb om at opklare fire tilfælde af hærværk på den samme bil offentliggør Fyns Politi billeder fra et overvågningskamera.
Annonce
Rudkøbing: Hvem kender manden?
Det spørgsmål stiller Fyns Politi, efter at en bil i Rudkøbing ikke bare én, men fire gange er blevet udsat for hærværk, mens den var parkeret ud for nummer 47 på Chr. Kiilsgaardsvej i Rudkøbing.
Den var gal første gang i november 2019, mens det senest skete 24. maj klokken 5.15, og ifølge politikommissær Christian Billesø er der ikke den store variation i tilfældene.
Fyns Politi beder om hjælp til opklaringen af ikke mindre fire hærværkstilfælde, som alle er gået ud over den samme bil i Rudkøbing.
- Det er samme type hærværk, som er udført alle fire gange på bilen. Der er stukket hul på dækkene, og hver gang er det venstre og for- og venstre bagdæk, der bliver punkteret. Derfor formoder vi, at samme gerningsmand står bag, siger han i en pressemeddelelse.
Den formastelige er fanget på video, og politiet håber, at nogen kan genkende ham på billederne.



Han beskrives som mand, muligvis dansk og med lys hudfarve, omkring 60-70 år, almindelig til kraftig af bygning, han bærer briller, har muligvis skægstubbe, og på billederne er han iført blå kasket med to mærker eller lufthuller på siden samt en mørk jakke, grå bukser og mørke sko.
Fyns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce