Annonce
Ugeavisen Øboen

Rebellens Kor skal på turne: - Vi er bange for at glæde os for tidligt

På bostedet Hjørnet i Gammel Skrøbelev er Rebellens Kor i fuld gang med forberedelserne til deres Danmarksturne, der bliver sparket i gang i begyndelsen af det nye år. Nu håber kormedlemmerne bare på, at turneen ikke bliver aflyst endnu engang.

Gammel Skrøbelev: På bostedet Hjørnet er der pyntet op med lyskæder i loftet og nisser på radiatoren. Her dufter af gran og køkkenets nybryggede kaffe, som både borgere og personale drikker flittigt af.

Mindre bliver julehyggen ikke, da Rebellens Kor samles i rundkreds i fællesstuen til deres ugentlige sangtræning fredag den 3. december. Her bliver der sunget højt på både "Rudolf med den røde tud", "Muligvisvej", "En stjerne skinner i nat" og mange andre juletoner. Det er altid korets medlemmer, der vælger, hvad der skal synges, og denne fredag var de åbenlyst i julestemning.

Men i disse dage synger de ikke kun for hyggens skyld - de synger også for øvelsen. I det nye år hopper koret nemlig på en bus til "det mørke Jylland", hvor de skal på Danmarksturne. På blot tre dage giver koret fem koncerter i området mellem Viborg og Skive.

Annonce

Hvis altså de får lov til at komme afsted ...

I fjor havde de planlagt samme turne, men måtte se sig slået af covid-19, der medførte et forsamlingsforbud og dermed aflyste korets planlagte koncerter til stor skuffelse for sangerne.

Erik Brinch, der synger i Rebellens Kor, har fået mange personlige glæder og venskaber ved at være en del af koret. Foto: Cille Adele Hansen

- Vi havde sat os op til det her, så det var en kæmpe mavepuster, siger Anita Roost, der har været en del af koret siden sommeren 2019. Episoden har gjort, at hun endnu ikke tør glæde sig til deres kommende turne.

- Det er lidt en ambivalent følelse, for selvfølgelig glæder jeg mig til at komme afsted og være sammen med de andre. Men det sidder hele tiden i baghovedet, at vi kan risikere, at det bliver aflyst igen, siger hun.

Det er lidt en ambivalent følelse, for selvfølgelig glæder jeg mig til at komme afsted, og være sammen med de andre. Men det sidder hele tiden i baghovedet, at vi kan risikere, at det bliver aflyst igen.

Anita Roost, medlem af Rebellens Kor

Hun fortæller desuden, at korets ugentlige fredagssang på Hjørnet også blev lukket ned. Og for mange af sangerne blev det svært at undvære fællesskabet.

- Så var vi et par stykker, der alligevel mødtes herude. Så sang vi bare for os selv, bekræfter Annette Koch, der har sunget i Rebellens Kor siden februar 2019.

Har smidt medicinen

For Annette Koch har det betydet meget, at kunne være en del af det fællesskab, der er i koret. Hun har fået mange nye venner og føler sig altid glad, når hun går fra koret.

Det er noget som Anita Roost også kan nikke genkendende til.

- Vi har et kanon sammenhold, og vi hygger os, siger hun og konstaterer, at der altid er højt humør i bilen, når hun er på vej til kor.

Også Erik Brinch, der har været en del af koret siden dets begyndelse i 2016, oplever, at han har betydeligt nemmere ved at finde glæde.

- Vi kan allesammen have en øv-dag, men ligeså snart vi mødes i koret, så stiger humøret hurtigt, fortæller han.

Sangtræningen bare tydeligt præg af, at korets medlemmer var i julestemning. Foto: Cille Adele Hansen

Men for mange af de andre kormedlemmer har det ikke kun givet dem venskaber og fællesskab. Nogle af dem har sågar overvundet depression og angst og i samme forbindelse smidt medicinen på hylden.

- Det betyder enormt meget, at der bliver lagt mærke til en. Hvis man lige bliver lidt forsinket, er de andre hurtige til at ringe og spørge, hvor man bliver af, fortæller Anita Roost og fortsætter:

- Det giver noget tryghed.

Anita Roost fortæller desuden også, hvilken forskel det har gjort for hendes dagligdag, at hun hver fredag mødes med koret.

- Det betyder, at jeg har noget at stå op til. Ellers kunne det være nemt at blive liggende i sengen, siger hun.

Annonce

Ansatte i baggrunden

Korleder Trine Egelund Hansen kan også tydeligt se venskaberne forme sig i koret. For hende betyder det også, at hun kan trække sig lidt tilbage.

- Jeg kan tydeligt se, hvor meget de er der for hinanden. Og det betyder, at jeg som ansat kan læne mig lidt tilbage. Det er naturligvis mig og de andre ansatte, der sætter rammerne, men ellers sørger kormedlemmerne for at informere hinanden, hvis der er afbud eller forsinkelser, siger hun.

For de ansatte på Hjørnet er det rart at se, hvilken forskel det gør for de udsatte at være med i koret. Nogle har det nemmest ved at stå lidt gemt væk for sig selv, mens andre giver helt slip og smider et dansetrin i ny og næ.

Humøret var ekstra højt, da Rebellens Kor rundede sangtræningen af med deres favoritnummer. Foto: Cille Adele Hansen

Og netop dansetrinene kom frem, da koret rundede fredagens sangtræning af med "This Little Light of Mine". Sangen er korets favorit, hvilket kom tydeligt til syne. Der blev sunget ekstra højt, smilene blev bredere, og ikke ét kormedlem stod stille.

Stemningen var blevet skruet en tand op, inden koret og de ansatte skulle videre til deres årlige julefrokost senere den samme formiddag.

Rebellens Kor blev oprettet af den nyudklækkede lokalpolitiker Ole Sørensen tilbage i efteråret 2016. Koret er en sammensætning af socialt udsatte borgere, der enten bor på Hjørnet eller bruger dets faciliteter.

Korets turne er planlagt til at foregå fra 26.-28. januar 2022.


Se video med Rebellens Kor på vores hjemmeside, www.oeboen.dk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Ung mand dømt for vold og brandstiftelse efter smøgtrang: Satte ild i gardin på sit eget værelse to gange

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Risbjerg El & Køleteknik snupper Tåsinge-virksomhed: - Nu skulle det være

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Se videoen: Sådan skal du sortere mere af dit affald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Ubehagelige indhug i velfærden på vej

Ugeavisen Øboen

Flere tager turen mellem Langeland og Lolland: Færgerute tæt på at slå sejlivet passagerrekord

Ugeavisen Øboen

Eks-minister skal give råd til Koldkrigsmuseum Langelandsfort: - Sagt lige ud, er det noget af et scoop

Ugeavisen Øboen

Debat: Regeringen svigter Langeland, når Holmegaard fortsat skal bruges til migranter og flygtninge

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Debat: Det kan ikke være rigtigt, at landbruget får hele skylden for forurening af grundvandet

Ugeavisen Øboen

Uger med den uendelige mandag: Kalenderen taler sandt, man kan lyve i overført betydning

Ugeavisen Øboen

Vaccinationscenter indsnævrer åbningstider: - Det giver ikke mening at have personale stående til ikke at lave noget

Ugeavisen Øboen

Det blev til 300 cykler og 97.200 kroner: Bettina fra Skrøbelev gav en hånd mod kræften, men stopper nu

Ugeavisen Øboen

De prædiker i højtiden: Find din julegudstjeneste på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

70 år

Ugeavisen Øboen

Den hårde tid efter henrettelser: Film om barske begivenheder i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Lone klæder langelændere på: Hun har haft styr på livvidder og tøjsmag igennem 35 år

Ugeavisen Øboen

Debat: En sølle juleglæde

Ugeavisen Øboen

Indskrivning på det kommende skoleår: Leder af langelandsk  friskole anbefaler at gøre det i rigtig god tid

Ugeavisen Øboen

Debat: Lokalpolitikerne skal sætte det sidste punktum

Ugeavisen Øboen

Sjældent syn på Langelands sydspids: Ung stork risikerer iskold død

Ugeavisen Øboen

Brandenborg svarer i debat: Regeringen har foreslået en model for lån i hele landet

Ugeavisen Øboen

Debat: Træerne vokser ikke op i himlen

Ugeavisen Øboen

Efter svær start på voksenlivet og forkerte kammerater: Nu er Nicolai fra Langeland næsten færdig med chaufføruddannelse

Annonce