Annonce
Ugeavisen Øboen

Sådan kan du hjælpe demente og deres pårørende: Særligt fokus på butikslivet denne gang

Også planter kan forebygge demens. Formanden for Medicinhaverne i Tranekær, Per Mansa, iagttager "Kyskhedstræet" mens besøgskoordinator Annie Steen fortæller om træets historie og virke. Oprindeligt brugte munkene bladene, fordi de dulmer kroppens testosteronproduktion, men nyere forskning viser at de muligvis kan hjælpe mod demens og Alzheimers. Arkivfoto: Søren Tideman Lassen
Plakat skal gøre opmærksom på, at demente sagtens kan handle, men måske kan være lidt længere tid om at finde dankortet frem end andre kunder.

LANGELAND: Man skønner, at der i Danmark er omkring 90.000 personer, som i varierende grad lider af demens. Man kan både lette situationen for de demente og deres pårørende, og man kan forebygge, at tallet stiger, selv om vi generelt lever længere.

I næste uge er der tema om demens, og denne gang retter man især fokus mod butikslivet, som kan blive bedre til at tage sig af demente kunder.

- Vi tager rundt med en plakat, som butikkerne kan hænge op i baglokalet, hvor ekspedienter kan se, hvilke kognitive udfordringer folk med demens kan have. Det kan være, at kunden er lidt længere om at finde dankortet frem end andre kunder, men derfor kan være en god kunde alligevel. Det handler om, at de ansatte viser tålmodighed i sådanne situationer, siger Michelle Mølgaard, der er projektleder for demensugen i fire kommuner i det fynske område.

Annonce

De fire kommuner er Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyn.

Foredrag om dement far

På Langeland er der som tidligere omtalt en temaaften med foredraget "Er du der, far?", hvor journalist Kasper Friche tager udgangspunkt i det at have et nærtstående familiemedlem med demens. Der er over 70 tilmeldte til foredraget, som foregår på Ørstedskolen i Rudkøbing.

Det er Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, som sørger for at få sat fokus på sygdommen i hele landet. Et andet synligt indslag bliver brocher, en buskortlignende holder eller lignende, som man kan bære på tøjet eller have i en snor. Det er med bevægelsens symbol, to hænder, hvor den ene støtter den anden, der kommer ovenfra.

Folkebevægelsen har modtaget støtte, så disse symboler kan uddeles gratis.

Ønsket er samlet set at udbrede kendskabet til demens, og det handler også om at få ordentlig fat i de pårørende.

Annonce

Tager langt tid

- Ikke uden grund kalder man det også for de pårørendes sygdom. Vi oplever måske nok en lille åbning hos pårørende, men det tager stadig meget lang tid i forhold til at få pårørende til at række ud efter den hjælp, vi tilbyder. De vil stadig påtage sig rollen som den dementes beskytter, og det er rigtigt ærgerligt, hvis vi ikke kan nå ud med hjælpen, fastslår Michelle Mølgaard.

Selv om levetiden for danskere generelt er stigende, behøver det ikke nødvendigvis resultere i yderligere stigning i antallet af demente, påpeger projektlederen.

- Man kan selv gøre noget for at forebygge sygdommen. Det handler blandt andet om at spise rigtigt, om at få ordentlig og nok søvn, få motion, passe på med rygning og lignende faktorer.

Det er også muligt at foretage en selvtest, som man kan finde på Alzheimerforeningens hjemmeside.


Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Annonce
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Et svært dilemma: Skal man altid vælge det lokale tilbud, blot fordi det er lokalt, eller har man ret til at tage noget andet?

Ugeavisen Øboen

Forårskoncert i Skrøbelev Kirke med Gospelkoret Salos

Ugeavisen Øboen

Ledigheden falder igen: 121 færre arbejdsløse på Langeland end for et år siden

Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: Langelandske borgere gidsler i politisk spil på Christiansborg

Ugeavisen Øboen

Sådan kan du hjælpe demente og deres pårørende: Særligt fokus på butikslivet denne gang

Ugeavisen Øboen

Masser af nye unge ansigter i brugsen: Fremtidens uddelere og salgschefer tager en tørn, mens de fleste faste holder ferie

Annonce