Annonce
Ugeavisen Øboen

Se videoen: 11-årige Noah fra Bagenkop er Danmarks bedste til vejrmøller og er kommet i Børnenes Rekordbog

Det går hurtigt, når Noah Guldmand Larsen tager en serie med vejrmøller. Foto: Michael Lorenzen
11-årig fra Bagenkop klarede 10 meter på blot fire sekunder - flere klassekammerater er også med i den nye udgave af Børnenes Rekordbog

BAGENKOP/SKRØBELEV: 11-årige Noah Guldmand Larsen fra Bagenkop er god til gymnastik. Særligt vejrmøller er han skrap til. Så dygtig, at han er med i den seneste udgave af "Børnenes Rekordbog". Her er også flere af hans kammerater fra specialskolen Skrøbelev Skole kommet i.

Det var lærer Stine Nürnberg, der satte forløbet i gang og tog kontakt til forlagsredaktionen for at sikre, at børnene nu også ville blive optaget, hvis de satte de rekorder, som de gik målrettet efter.

- Vi ønskede på Skrøbelev Skole at få sat fokus på, hvad vi hver især er gode til. I Danmark er det generelt omvendt - at man nok skal få besked, hvis der er et eller andet, man ikke kan. Vi er slemme til at pege fingre af hinanden. Det synes vi ikke, man behøver, fortæller Stine Nürnberg.

Annonce

Noah Guldmand Larsen nåede 9. marts ud på hele 10 meters vejrmøller på blot fire sekunder. Ellers 2,5 meter i sekundet i gennemsnit.

Glad for sport

- Når jeg skal gøre det så hurtigt, så flader benene ud, så de sidste vejrmøller ikke er så flotte som de første. Man jeg kan også gøre det langsommere, så benene er højt oppe, fortæller Noah Guldmand Larsen.

Han er glad for sport. Coronaen satte en pause for gymnastik på hold, men man er i gang igen. Og ellers holder han af at cykle, selv om cyklen lige i øjeblikket desværre er gået lidt stykker. Desuden løber han gerne hver anden dag. og han har spillet fodbold.

En dag fik han målt sin topfart i løb til 27 kilometer i timen. Når han ved det så præcist, skyldes det, at han løb ved siden af en på el-løbehjul, der kunne aflæse hastigheden og fortælle det videre.

- Men 27 kilometer er ikke det bedste. Jeg kender en, der hedder Frederik. Han har også prøvet, hvor hurtigt han kan løbe, ved at følges med en på el-løbehjul. Frederik kan løbe 31 kilometer i timen, nævner Noah Guldmand Larsen.

Han skal på fredag, den sidste før skolernes efterårsferie, være med i skolernes landsomspændende trimdag.

Annonce

Hjælper udsatte børn

På Skrøbelev Skole skal de løbe "Venskabsløbet", hvor hver elev kan få forældre eller anden familie, venner og bekendte med flere til at sponsorere et beløb for hver gennemførte kilometer.

Pengene, som de samler ind, skal gå til udsatte børn, formidlet via organisationen Red Barnet, og før man skal ud at løbe, er der fælles opvarmning med en dans, man har øvet på Skrøbelev Skole, som for tiden rummer godt 20 elever.

Ruten går hen til kirken og retur, og der er sat to timer af til formålet.


Han har også prøvet, hvor hurtigt han kan løbe, ved at følges med en på el-løbehjul. Frederik kan løbe 31 kilometer i timen

Noah Guldmand Larsen


Man løber det, man kan klare og i eget tempo. Sidste år fik Noah Guldmand Larsen gennemført 15 kilometer.

Som nævnt er han ikke ene om at sætte rekord til "Børnenes Rekordbog".

Annonce

Kæmpe pizza

Elias Ammentorp Boldt, som er 12 år, kom med i rekordbogen ved at cykle 150 meter på tre-hjulet cykel rundt i skolegården på 45 sekunder.

Og Mike Rohr Boye Nielsen på 10 år har fået plads i rekorden ved at bygge et tårn af bøger på lidt over to meter.

Lærer Stine Nürnberg og pædagog Morten Roløkke Larsen er de faste medarbejder for gruppe 2 på Skrøbelev Skole. Her ses de sammen med de dygtige rekordsættere, Noah Guldmand Larsen, Mike Rohr Boye Nielsen og Elias Ammentorp Boldt. Foto: Michael Lorenzen

Men det er ikke det hele. Også inden for madlavning er der sat en imponerende rekord på Skrøbelev Skole. Den var et fællesprojekt.

Mandag laver elever og ansatte altid mad over bål. Så man tog en dag et stort bålfad og fik bagt en pizza med frokost nok til nogle stykker - diameteren lød på 60 centimer.

Skulle andre have lyst til at prøve, har Øboen ikke mængden af de forskellige ingredienser. Men det kan oplyses, at der er brugt gær, mel, vand, peperoni, skinke, ost, cocktailpølser og tomat.

Elias Ammentorp Boldt, Mike Rohr Boye Nielsen og Noah Guldmand Larsen var med på holdet sammen med tre andre kammerater, som ikke længere går på Skrøbelev Skole.

Pizzarekorden er naturligvis også med i bogen, og man kom ikke sovende til denne præstation. Der skulle arbejdes hårdt for dels at have dej nok, dels at få den på plads på bålfadet.




























Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Er VUC på vej tilbage til Langeland?: - Idéen er virkelig god

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Ny bog viser alt om Langeland: Sådan bor vi, her er vores arbejde og her dyrker vi idræt og går i biffen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Debat: Skal Rema afgøre dit kryds 16. november?

Ugeavisen Øboen

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Øboen

Masser af spændende badminton: Stort stævne på Langeland

Ugeavisen Øboen

Ny frisør kører rundt på Langeland: Annemette tager ud med saks og shampo

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 24. oktober: Sådan kan du komme i kirke på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

En ordentlig mavepuster til Langeland: Torskekvoten næsten barberet helt væk

Ugeavisen Øboen

Skiftedag på kendt restaurant på Nordlangeland: Kroejer fra Tullebølle overtager Jans café og Spisehus

Ugeavisen Øboen

Langelændere inviteres til debat

Ugeavisen Øboen

Skål i Bagenkop-bryg: Årets vinderøl fra Shoreskonkurrencen er klar til at blive hældt i glassene

Ugeavisen Øboen

Vandretur fra Lindelse Nor til Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Formand svarer på kritik: - Det handler om det principielle

Ugeavisen Øboen

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 17. oktober

Ugeavisen Øboen

Hun siger sin mening uden omsvøb: Mød sosu-hjælper fra Langeland, der er talerør for 400 kolleger

Ugeavisen Øboen

Hvorfor forsvinder gamle præstegårde?

Ugeavisen Øboen

Bag Danmarks mest populære dansktopband: Se filmen i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Fire legender på Langeland: Har Gud haft en kæreste?

Ugeavisen Øboen

Håndboldstjerne tog Langeland med storm: Verdensmester på besøg hos nyt klubsamarbejde

Ugeavisen Øboen

Debat: - Retorik og sprogbrug tager overhånd: Annonce om Rema i Øboen skævvrider tingene

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Ugeavisen Øboen

HipSomHap og Karla fra MGP: Dobbelt børnekoncert

Annonce