Så fik vi et strejf af vinter, men også kun et strejf. Mens min gamle mor i Hjørring og de andre nordjyder druknede i sne og snefygning i sidste uge, blev det til en sølle omgang her på Langeland og nærliggende områder. Og for at føje spot til skade forsvandt det hele hurtigt igen efter, at vi havde haft besværet med at få den sne, der trods alt var faldet, skovlet væk.
Samtidig er vi fremme ved et af de tilbagevendende temaer på denne årstid - får vi en hvid jul, eller bliver den lige så grå og kedelig som de fleste andre år?
Jeg ved godt, at der kører sejlivede myter om, at alting var bedre i gamle dage. Det gjaldt ifølge myterne også julen med flotte, snedækkede byer og landskaber, grantræer med "glasur" på, lidt frostvejr oveni og mulighed for at veksle mellem en tur på ski og en på skøjter.
Det er jo netop myter, og jeg har aldrig fortalt mine unger dem. For faktisk tror jeg, at "knejtene" på nu 29 og 27 år har oplevet flere omgange hvid jul under deres opvækst, end jeg selv har som model 1961.
Jo, der var vist en enkelt i slutningen af 1960erne, og hen mod slutningen af 1970erne var der rigtigt gang i den med flere, endda flere år i træk og også med streng frost, så de indre danske farvande frøs til. Det var dengang, Danmark stadig var en nation med egne isbrydere.
Men ellers er det småt med drys fra oven op mod højtiden, og ofte er det den længst afdøde amerikanske sanger Bing Crosbys drømme om en hvid jul det nærmeste det bliver til på den front. Men vi har da lov at håbe.
Men ak, et pludseligt lavtryk den 24. december med tø ødelagde alt, og da det var i tiden før internettets uendelige muligheder for opdateringer, var løbet kørt.
Apropos Bing Crosby så havde jeg en kollega under min praktiktid i Slagelse, som hver dag stemte i, når denne schlager, "White Cristmas", røg ud gennem radioen. Det var ikke altid lige kønt, men det var et dybtfølt og oprigtigt ønske om at bidrage til en god julestemning på redaktionen, der måske ikke altid blev påskønnet, som det egentlig burde.
Jo, andre kolleger skillingede af og til sammen om et par pilsnere til "troubaduren" - det var dog nok mest med en bagtanke om at få ham til at tie stille.
Nogle vil jo så spørge, hvorfor man egentlig har disse ønsker med tanke på det besvær, der er snevejrets følgesvend. Men det er der en løsning på.
Det allerbedst opnåelige - igen efter min mening - ville være lidt snevejr midt på måneden og i god tid før juletrafikken, så man kunne nå at rydde veje og skinner, før halvdelen af landets befolkning farer på kryds og tværs, men at dyngerne så ville blive liggende, og marker og skove lyse hvide op i mørket, og vejrudsigterne melde om let frost og solskin i dagtimerne.
I skrivende stund, mandag den 6. december sidst på formiddagen, er det svært at forudsige, hvad julen ender med, og man skal virkelig vare sig for skråsikre meldinger. Et år fik Fyns Amts Avis med store typer på forsiden den 22. eller 23. december bebudet, at nu var den god nok - den hvide jul var sikker.
Men ak, et pludseligt lavtryk den 24. december med tø ødelagde alt, og da det var i tiden før internettets uendelige muligheder for opdateringer, var løbet kørt - og avisen stod lidt forpjusket tilbage i dagene efter, lige som børn og barnlige sjæle måtte se juleaftensdag forvandlet til et mareridt af søle og sjap i stedet for den dejlige, knasende sne, alle forudsigelser havde lagt op til.
Eneste trøst var vel dengang som alle andre gange, at der altid kommer en chance mere, og på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes. Så vil vi samtidig til den tid kunne bringe mere gods til myten om den hvide jul.