Annonce
Ugeavisen Øboen

Skoleelever lærte af verdens børn i december

I den omvendte julekalender har de danske elever blandt andet stiftet bekendtskab med vilkårene for skolebørn i Etiopien. Foto: Lars Just
Annonce

Langeland: 76 skoleelever fra to skoler i Langeland Kommune har i december været med i SOS Børnebyernes læringskoncept, hvor de hver dag har set en film om et barn, der lever under helt andre vilkår end dem, vi kender herhjemme. Konceptet hedder Omvendt Julekalender.

- Med Omvendt Julekalender viser vi danske elever, at man godt kan have ting til fælles med børn på den anden side af jorden. Samtidig ser eleverne, at et trygt hjem, en god skole og forældreomsorg ikke altid er en selvfølge for børn andre steder i verden, siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør hos SOS Børnebyerne, ifølge en pressemeddelelse.

Gennem filmene og opgaverne får eleverne mulighed for at snakke om forskelle og ligheder, og hvad der egentlig er vigtigt, når man er barn.

Det er syvende år i træk, at den lærerige og velgørende kalender vender julen på hovedet for tusindvis af skoleelever. I år er 28.000 elever fra hele landet med i Omvendt Julekalender. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce