Annonce
Ugeavisen Øboen

Skovsgaard: Naturfrednings-foreningens gods på Sydlangeland, Skovsgaard, byder på ekstra aktiviteter og gratis adgang i vinterferien

Der er gedekid, lam og nyfødte kalve og meget andet at se på, hvis turen går til godset Skovsgaard i uge syv, som er skolernes vinterferie. Foto: Marianne Krag Petersen

Godset Skovsgaard, der drives af Danmarks Naturfredningsforening, byder på ekstra aktiviteter og gratis entré i vinterferien

Annonce

Hennetved: Der er gedekid, lam og nyfødte kalve at se på, hvis turen går til godset Skovsgaard i uge syv, som er skolernes vinterferie.

Dertil er snobrøds-bålet tændt, og naturformidlingen på stedet har gjort klar til at tage imod gæster alle hverdage i vinterferien.

Naturformidlingen på Skovsgaard, der hører under Danmarks Naturfredningsforening, vil være bemandet.

- Her kan der kværnes korn til mel og bages pandekager eller snobrød over bål, der kan filtes med uld i naturværkstedet. Der kan også laves genbrugspapir og insekthoteller, som man selvfølgelig er velkommen til at tage med hjem.

Det fortæller biolog Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hun er naturvejleder på Skovsgaard Gods på Kågårdsvej 6 ved Hennetved på det sydlige Langeland.

Det har i mange år været ejet af Danmarks Naturfond og blev drevet økologisk, før det blev almindeligt.

I dag er det også udstillings- og aktivitetssted.

- I Skovsgaards hovedbygning er det gamle tøj på knager, og træsko står sammen med halmsko på rad og række, hvis man har lyst til at klæde sig ud som gårdens folk i gamle dage, opfordrer hun.

Skovsgaard Café og Gårdbutik, der på hjemmesiden beskrives som 100 procent økologisk, holder åbent hele ugen også i weekenderne.

- Her bydes der både på supper, kager og varm kakao. I butikken er det selvfølgelig også muligt at købe gårdens økologiske produkter med hjem, nævner naturvejlederen på Skovsgaard.

Gratis adgang

I hele vinterferien er der gratis adgang til Skovsgaard.Adressen er Kågårdsvej 12 ved Hennetved på Sydlangeland.

www.skovsgaard.dn.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce