Annonce
Ugeavisen Øboen

Skovsgaards forvalter: - Flere lænestole og færre kratryddere vil hjælpe naturen

Kristian Graubæk er flyttet ind på Skovsgaard efter i en årrække at have arbejdet som skovløber på Møn. Foto: Camilla Qvistgaard Dyssel
Den menneskelig indblanding skal være minimal, når biodiversiteten skal forbedres, mener Kristian Graubæk
Annonce

I en nær fremtid vil besøgende på Skovsgaard Gods vandre på marker fulde af blomsterfor og høre lyden af tyrepander, der stødes mod hinanden, når de brunstige dyr kæmper om kvierne.
Et stort hegn omkring 240 hektar skal danne rammen for, at mellem 70 og 180 køer og heste kan leve et langt friere liv end deres artsfæller her i landet normalt gør.
- Helt frit bliver det ikke, for vi vil sikre, at ingen dyr sulter eller lider. Hvis dyr bliver syge, eller der er kamp om føden, vil vi aflive nogle. Men vi vil ikke fodre, medicinere eller blande os i avlen, siger godsets nye forvalter, Kristian Graubæk.
Den manglende fodring vil gøre dyrene uinteresserede i mennesker, og derfor vil de i langt højere grad end i dag opføre sig som i naturen.
- Det bliver meget mere spændende for gæsterne. Her bliver flere dufte, flere lyde, bedre mulighed for at skrue op for sanseindtrykkene, mener Kristian Graubæk.

Annonce

Genopretningsforsøg har skadet

Men publikums interesse er kun en sidegevinst. Formålet med omlægningen er at skabe vilkår, som fremmer naturens mulighed for at give plads til mange forskellige plante- og dyrearter.
- Vi står i en biodiversiteteskrise, og mange forsøg på at hjælpe på det, har kun gjort det værre, siger Kristian Graubæk.
Han mener, at naturgenopretning ofte sker med en alt for enøjet tilgang. Som eksempel nævner han pandaen, hvis bestand på grund af en menneskelig indsats er næsten fordoblet.
- Det betragter man som en succes, men hvad med leoparder, vildhunde og sneleoparder? De er ikke i fremgang.
Et mere hjemligt eksempel er bestræbelserne på at fremme bestanden af vadefugle.
- Det har man gjort med en meget hård græsning, som koster på andre arter. Det betyder for eksempel, at der ikke kan være sommerfugle, pointerer Kristian Graubæk.
Løsningen er, som han ser det, mindre menneskelig indblanding i naturen.
- Det hele begyndte, da vi kom for 5000 år siden og lagde en grime på koen og skød elgen - sådan groft sagt. Mennesket skal gøre mindre. Vi skal slippe gassen, lægge kratrydderen væk og købe en lænestol, siger Kristian Graubæk, som er helt bevidst om, at den tankegang ikke er populær overalt.
- Det er angstprovokerende for mange, som altid har lært, at de skal være hyrder for Vorherre.
Helt efterladt natur er dog heller ikke en god strategi, mener Kristian Graubæk, som i stedet ønsker at lade naturen vise vejen.
- Vi skal bringe området i en tilstand, hvorfra det kan klare det selv. Vi vil sætte rammerne og så ellers holde fingrene væk, siger han.

Annonce

Håber på flere gæster

Til at starte med skal der sættes 50-60 dyr ud i de nye, frie omgivelser. Hvor store flokke, det vil udvikle sig til, kommer an på, hvor meget dyrene formerer sig, og om naturen kan holde dem med foder.
Kristian Graubæk forventer, at Skovsgaard, som har cirka 30.000 besøgende om året, med de nye planer bliver endnu mere attraktiv for turister. Det skal skabe en øget indtægt, som Skovsgaard får brug for, når planerne bliver ført ud i livet. Det vil nemlig betyde, at godsets landbrugsproduktion falder betragteligt. Til gengæld forsvinder nogle udgifter, når personalet for eksempel slipper for den tidskrævende fodring. Planerne er et eksperiment, og resultaterne skal videreformidles til andre, der arbejder med naturpleje.
- Vi skal opfinde den dybe tallerken og gøre så grundige observationer, at vi kan række en hel stabel dybe tallerkener videre til andre, siger Kristian Graubæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Ugeavisen Øboen

7 years of Lukas Graham

Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Ugeavisen Øboen

Min mand er blevet en hus-tyran

Ugeavisen Øboen

Følelser og fornuft

Annonce