Annonce
Ugeavisen Øboen

Slip ældreplejen - og alle andre - fri

Michael Lorenzen

klumme: Egentlig burde det hverken være en stor nyhed eller særligt tankevækkende, at ældreplejen på Langeland skal have friere hænder og koncentrere sig om sin egentlige opgave. Men det er det blevet, og det er der mange årsager til. En af de væsentligste er nok, at man har fået flere og flere og mere og mere udspekulerede måder at måle, veje og sammenligne tingene på.

Den omfattende og omsiggribende registrering kunne i sig selv være harmløs og i nogle tilfælde direkte latterlig, hvis ikke det var, fordi registreringen tog tid fra det vigtige. Det har heller ikke skortet på vilje fra politikernes side for at få gjort op med uvæsenet.

Allerede daværende og nu afdøde statsminister Poul Schlüter (K) lovede i første del af 1980'erne, at det skulle være lettere at være dansker, underforstået, at man skulle få gjort op med unødvendigt bureaukrati. Det er blevet gentaget mange gange siden af landets politiske ledere.

Annonce

Således også under den nuværende socialdemokratiske regering, som har besluttet at udpege nogle kommuner, som får lov til at handle frit inden for kernevelfærden, men kun inden for ét område for hver kommune. Og forleden kom ældreminister Astrid Krag (S) så forbi Langeland for at tale med lokale nøglepersoner og give nogle bud på, hvordan man griber opgaven an.

Langeland har fået lov at "slippe ældreplejen fri", hvis man skal udtrykke det lidt populært. Hvordan man får disse velmente tanker ind i arbejdslivet, ligger endnu ikke fast. Men et middel må være at løsne grebet om netop registreringen og hermed frigøre tid til de ældre.

I øvrigt er der slet ingen grund til kun at pege fingre af det offentlige. Også i det private erhvervsliv kan man se registreringer, sammenligninger og kontrol, der sluger af de sparsomme ressourcer og ikke fremstiller noget til glæde for kunderne, hvad enten det er et fysisk produkt, man kan købe i en butik, et håndværk eller en serviceydelse.

Succeshistorier findes, men på hvilket grundlag? Tidligere ældreminister Thyra Frank (LA) blev rost til skyerne for sin ledelse af plejehjemmet "Lotte" i hovedstaden, hvor plejen var vigtigste opgave, og da det senere kom frem - mens hun var blevet minister - at "Lotte" havde undladt en række lovpligtige indberetninger til myndighederne, svarede hun kækt, at det havde man da ikke haft tid til.

Nej, netop! Ingen ville vel have sagt et ondt ord til det, hvis hun havde brugt sin ministerplatform til at sidestille alle andre plejehjem m.v. i Danmark - offentlige, private, selvejende, og hvordan de nu var organiseret, og givet dem øget råderum, for eksempel til at hygge mere om de ældre, når der skulle spises, og så set bort fra registeringer.

Jeg kan sagtens huske forkert, men jeg mener ikke, at der kom nogle initiativer i den retning. Og hvis hun havde forsøgt, men blev bremset af ministre med mere magt, fik hun ikke sagt fra, så det kunne høres i offentligheden.

Men tilbage til Langeland: Der er al mulig grund til at ønske held og lykke med arbejdet med en forbedret ældrepleje. Der ligger måske også bekymringer og lurer, når indarbejdede rutiner skal laves om, men hvis man inddrager alle faggrupper i sektoren og sætter den sunde fornuft i front, kan der meget vel komme mange bud på forbedringer herfra.

Når det er sket, kan man så blot håbe på, at alle disse bud ikke blot ender i en 500 sider tyk rapport, som nok vækker opsigt og bliver omtalt et par dage og drøftet blandt beslutningstagerne, men siden forsvinder hen på en hylde og bliver glemt.

Så glemt, at ingen husker den, næste gang en ny regering sætter sig for at gøre op med den stramme styring og de mange regler, fordi der ganske enkelt er mange i dette land, som er grundigt trætte af det.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Økologisk vinsmagning og cafémenu på Skovsgaard

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Det er usandsynligt godt arbejdet af den nuværende kommunalbestyrelse, for den den gamle lokalplan var lavet totalt tåbeligt

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Mere affaldssortering på Langeland: Glas, metal og malerbøtter skal sorteres efter nytår

Ugeavisen Øboen

Jan Tvernø dykker ned i historien

Ugeavisen Øboen

Foredrag om "Pigen fra det store hvide skib"

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Flertals ja til at udvide bymidten deler stadig vandene

Ugeavisen Øboen

Debat: Det ligner utilsløret hævntørst

Ugeavisen Øboen

Debat: Jeg tillader jeg mig at korrigere din vildfarelse

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 26. september

Ugeavisen Øboen

Frivillig Fredag: Politisk debat om visioner for langelandsk frivillighedspolitik og prisuddeling

Ugeavisen Øboen

Indsamling satte rekord: 210.000 kroner til kampen mod kræft fra Bagenkop

Ugeavisen Øboen

Formand i Røde Kors er nomineret til frivilligpris: Det er et kæmpe skulderklap

Ugeavisen Øboen

Brætspilscaféen Det Muntre Hjørne har plads til mange flere

Ugeavisen Øboen

Bodil hjælper personer uden sikker daglig kontakt: Nu er hun nomineret til frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debat: Holdbare løsninger i Langeland Kommune er politikernes ansvar - ikke administrationens

Ugeavisen Øboen

Irene er årets bagenkopper: Kåret for mange-årig frivillig indsats og for at dyrke sammenholdet

Ugeavisen Øboen

Debat: Det handler ikke om Rema - og dog alligevel...

Ugeavisen Øboen

Fællessang bliver hyldet: Korleder Knud er nomineret til eftertragtet frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debattør svarer på kritik: Hatten af for de mennesker, som stiller op til kommunalvalget under disse forhold

Ugeavisen Øboen

"Havets rugbrød" skal i højsædet, mener Langelands dykkere: Vi skal spise flere skrubber - Restaurant Resumes ejer bakker op

Ugeavisen Øboen

Debat: Kan vi fortsætte som selvstændig kommune? Naturligvis kan vi det

Ugeavisen Øboen

Debat: Alt for mange svin på Langeland, og nu kommer der flere. Hvor skal vi hen, du?

Ugeavisen Øboen

Debat: Hvor skal vi flytte hen, hvem vil have os, hvem vil købe vores huse?

Annonce