Annonce
Ugeavisen Øboen

Slut med egen mælk på Nordlangeland: Sidste producent lukker og slukker efter 27 år

Henrik Pellegård med en af sine køer, som har gået med havudsigt, når de har græsset. Nu har han stoppet sin mælkeproduktion. Foto: Michael Lorenzen
Den sidste mælkeproducent på Nordlangeland lukker og slukker - han er afklaret med sin beslutning, der blev truffet i november sidste år

ENNEBØLLE: Det er slut med mælkeproduktion på Nordlangeland. Mandag malkede den sidste landmand inden for dette felt, Henrik Pellegård fra "Pellegården" nær Ennebølle, sine køer for sidste gang. Mælken er afhentet af Arla, som i fremtiden ikke længere behøver køre nord for Rudkøbing, når køernes dråber skal ud til videre bearbejdning på mejerierne.

For Henrik Pellegård er det en epoke på 27 år som mælkeproducent, der slutter. Han overtog gården som 4. generation tilbage i 1994. Dengang var der en årlig produktion på 64 tons. Ret hurtigt steg bestanden af køer fra 16 til 19, og produktionen blev øget til 200 tons årligt.

Men vejen mod større og større bedrifter var allerede i gang på dette tidspunkt. Selv med de 200 tons var Henrik Pellegård den næstmindste mælkeproducent på Nordlangeland ud af 12 besætningen, og efter få år blev han den med mindst produktion. De seneste tre-fire år har han været den eneste i området.

Annonce

- Det er en trist udvikling, at produktionsformen er vokset fra de små landbrug, og det her kan ikke undgås at være lidt vemodigt, men omvendt har jeg været afklaret med situationen, efter at jeg tog beslutningen i november sidste år. Skriften på min dåbsattest kan jeg heller ikke rende fra, fortæller Henrik Pellegård, der fylder 60 år senere i år.

Gerne nogle få stykker kødkvæg

- Og man kan jo samtidig se, at de af min kolleger, der udvidede, ikke gjorde det i tilstrækkeligt omfang. De få ekstra køer gjorde det ikke rentabelt for dem, tilføjer han.

Henrik Pellegård ved sine køer i stalden. Det er slut med mælk herfra. Foto: Jonna Pellegård

Det seneste lille års tid har han trappet noget ned, så han er gået fra 20 og er endt på 12 mælkekøer. De resterende køer vil blive fedet op og slagtet på et tidspunkt, nævner Henrik Pellegård.

Malkekvæg på Nordlangeland. Foto: Michael Lorenzen

Helt slut med dyr bliver det dog ikke. Det bliver i stedet kødkvæg

- Jeg vil gerne have to-tre stykker Hereford til at gå derude, siger landmanden.

Annonce

Kan sove længe - helt til kl. 4.30

De knap 40 hektar jord, der hører til "Pellegården", vil han stadig dyrke. Afgrøderne er maltbyg, hvede og lidt roer. Men ikke majs. Det har han aldrig haft.

- Jeg har altid stået for markerne selv. Majs skal man have ind til dyrene hele året. Roerne har jeg fået ind i stalden via trillebør og i mængder, så der var til 10-12 dage af gangen.

Mælken har han fået afhentet hver anden dag. Den er gået til osteproduktion på Arlas store mejeri i Taulov nær Fredericia.

Tiden fremover kommer naturligvis til at byde på ændringer i den daglige rytme.

- Når naboerne er nysgerrige og spørger til, hvad jeg skal lave, svarer jeg, at jeg blandt andet skal sove længe - helt til kl. 4.30!

Annonce

Lettere at tage ud

Det bliver også lettere at takke ja til en kaffeinvitation. Når Henrik Pellegård og hans kone, Jonna Pellegård, for eksempel har skullet til kaffe hos andre kl. 13, har de samtidig måtte fortælle, at hjemturen var kl. 14.30, fordi han skulle hjem og malke. Og pludselige indskydelser har været underlagt samme vilkår. Selv nytårsmorgen har der ikke være nogen pardon - op kl. 4.

Ferie er det som regel kun blevet til én uge af hvert 2. år.

- Jeg plejer at sige, når jeg har været på ferie i tre dage, at "mine gummistøvler" savner mig. Heldigvis har jeg haft en meget dygtig og samvittighedsfuld afløser, de gange vi har været afsted. Faktisk har man ikke kunnet se, at han har været her, men tingene er styret ordentligt.

Nogle af hans bedste år var, da Jonna Pellegård var dagplejer, både kommunal og senere som privat.

Annonce

Krydderi på tilværelsen

- Dagplejebørnene var med til at sætte krydderi på min tilværelse. De havde det sjovt, når de fik lov at komme med i stalden og se dyrene, og vi kunne altid hygge os, når vi spiste. Alle måltider var Jonna og børnene og jeg sammen, fortæller han.

Børnetallet faldt siden dramatisk, så hun ikke er dagplejer længere, men i stedet ved at blive omskolet til sosu-assistent.

Symbolikken på stalden er ikke til at tage fejl af. Henrik Pellegård vil stadig gerne have nogle enkelte køer, men nu kødkvæg. Foto: Michael Lorenzen

Henrik Pellegård har også nyt arbejde. Han har siden marts været kasserer i Snøde-Stoense Vandværk, hvis bestyrelse han har siddet med i i mange år.

- Måske lyder det ikke af så meget, men der er faktisk en del arbejde i det, og det er et lønnet job. Vi dækker området fra nord for Tranekær og op til grænsen til Lohals Vandværk. Vi har 1465 forbrugere, og selv om vi har en mand til det tekniske på selve vandværket, kan jeg godt give en praktisk hånd med dernede udover alt med regnskaber, budgetter og lignende. Jeg regner med at kunne tilbringe mere tid der, siger Henrik Pellegård.

Annonce

Sønnen er købmand

Nogen 5. generation af landmænd på "Pellegården" bliver det ikke til. Parrets søn, Martin Pellegård, er købmand og ansat i den foreningsejede købmandsbutik i Gudme på Østfyn.

Selv om Henrik Pellegård har hørt til de mindre producenter, har han ikke været helt alene.

En besætning af Henrik Pellegårds størrelse på cirka 20 malkekøer kan man stadig se i Danmark, oplyser afdelingsleder i Kvægrådgivning Danmark under landbrugsrådgivningen Velas, Louise Foged Kornfelt.

Der er tale om bindestalde, hvor kvæget er i stalden, når der malkes samt om aftenen/natten, mens køerne er på græs om dagen. Denne staldtype bliver ulovlig i 2027 og har typisk en størrelse på 40-100 køer for tiden.

I runde tal vurderer Louise Foged Kornfelt, at der er cirka 2500 mælkeproducenter i Danmark. 2262 er registreret under ydelseskontrollen, hvor mælken bliver registreret og kontrolleret, og i gennemsnit havde hver af disse producenter 227 køer i 2019.

- Selvfølgelig er antallet af producenter faldet meget gennem årene, mens antallet af malkekøer ligger stabilt. I 1974-75 var der i Danmark gennemsnitligt 24 køer pr. driftsenhed, fortæller Louise Foged Kornfelt.

Det er svært at sige noget generelt om generationsskifter/mulighed for nye producenter at komme ind i erhvervet.

Annonce

Ny måde - ejer kun selve kvæget

- Det kommer helt an på den konkrete situation. Vi ser stadig generationsskifter far-søn eller, at der kommer en anden ind som ny mælkeproducent. Men der kan også være tale om finansiering udefra, eksempelvis pensionskasser.

- Endelig er der den mulighed, at en ny mælkeproducent laver "share-marking". Det går ud på, at man lejer sig ind i bygninger og køber foderet, så det kun er selve køerne, man ejer. Det har den fordel, at man ikke skal stille med 30-50-100 millioner kroner for at komme i gang, og at man på måske tre-fem år kan vise, at man duer til til sit fag og kan dokumentere dette over for  mulige finansieringskilder, påpeger afdelingslederen.

Et råd til for eksempel en ung landmand er at tænke igennem, om man vil arbejde med køer eller med mennesker.

- Det skal forstås sådan, at når man kommer over en vis størrelse, så er det ikke køerne man beskæftiger sig med. Så er man forvalter/arbejdsleder. Man skal også være sig bevidst, om man vil kunne leve med stort set aldrig at have fri, men at det at have egen kvægbedrift er et job 365 dage om året og ikke med en 37 timers arbejdsuge. Det er en livsstil.
































Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Er VUC på vej tilbage til Langeland?: - Idéen er virkelig god

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Ny bog viser alt om Langeland: Sådan bor vi, her er vores arbejde og her dyrker vi idræt og går i biffen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Debat: Skal Rema afgøre dit kryds 16. november?

Ugeavisen Øboen

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Øboen

Masser af spændende badminton: Stort stævne på Langeland

Ugeavisen Øboen

Ny frisør kører rundt på Langeland: Annemette tager ud med saks og shampo

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 24. oktober: Sådan kan du komme i kirke på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

En ordentlig mavepuster til Langeland: Torskekvoten næsten barberet helt væk

Ugeavisen Øboen

Skiftedag på kendt restaurant på Nordlangeland: Kroejer fra Tullebølle overtager Jans café og Spisehus

Ugeavisen Øboen

Langelændere inviteres til debat

Ugeavisen Øboen

Skål i Bagenkop-bryg: Årets vinderøl fra Shoreskonkurrencen er klar til at blive hældt i glassene

Ugeavisen Øboen

Vandretur fra Lindelse Nor til Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Formand svarer på kritik: - Det handler om det principielle

Ugeavisen Øboen

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 17. oktober

Ugeavisen Øboen

Hun siger sin mening uden omsvøb: Mød sosu-hjælper fra Langeland, der er talerør for 400 kolleger

Ugeavisen Øboen

Hvorfor forsvinder gamle præstegårde?

Ugeavisen Øboen

Bag Danmarks mest populære dansktopband: Se filmen i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Fire legender på Langeland: Har Gud haft en kæreste?

Ugeavisen Øboen

Håndboldstjerne tog Langeland med storm: Verdensmester på besøg hos nyt klubsamarbejde

Ugeavisen Øboen

Debat: - Retorik og sprogbrug tager overhånd: Annonce om Rema i Øboen skævvrider tingene

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Ugeavisen Øboen

HipSomHap og Karla fra MGP: Dobbelt børnekoncert

Annonce