Annonce
Ugeavisen Øboen

Sommerfest på Skovsgaard

Annonce

Skovsgaard: Rundvisninger, råhygge, naturoplevelser, sommerfesttilbud og lækker økologisk mad - der er gode oplevelser til enhver smag, når Skovsgaard Gods ved Hennetved på Sydlangeland byder til sommerfest den 12. juli fra klokken 10-17.

I Skovsgaard Naturformidling er der udlån af grej til at gå på jagt i vandhuller, skove og marker. Omkring naturformidlingen er der værksteder, hvor der kan laves korn til mel og bages pandekager, filtes med uld, laves genbrugspapir, gipsaftryk af dyrespor og meget andet.

Ved naturformidlingens udekøkken kan der bages snobrød og der vil være gang i pizzaovnene, så man kan lave sin egen lille pizza med vilde urter fra naturen og grønsager og krydderurter fra naturformidlingens køkkenhave.

Danmarks Naturfredningsforenings naturvejleder på Skovsgaard har gjort klar til en tur i skoven bag parken, hvor der skal fanges mus og andet småkravl, som kan studeres på nært hold. Skovsgaards landmand inviterer på tur rundt i landbruget og fortæller om driften. Skovsgaard Mølle og udstillingen af landbrugsmaskiner er åbne.

Skovsgaards Café byder hele dagen igennem på lækkerier til både sultne maver og søde tænder. I hovedbygningen er temaet for udstillinger i år strandingen den 4. maj 1945 ud for Påø Strand af en stor flydedok med 1.400 franske og russiske krigsfanger.

Langelands Museum står for den historiske udstilling, og kunstnerne Alfio Bonanno, Keld Nielsen og John Rasmussen har ladet sig inspirere af begivenheden til årets kunstudstilling.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Mest læste

Seneste nyt

Ugeavisen Øboen

Kusketræf på Skovsgaard

Ugeavisen Øboen

Fynsk sanger på Skovsgaard

Annonce