Tandlæger er ikke omfattet af den nedlukning af Danmark, som regeringen præsenterede torsdag aften. Det bekræfter Sundhedsstyrelsen overfor Tandlægeforeningen.
Flere medier har ellers skrevet, at blandt andet tandlæger også er omfattet af nedlukningen.
Tandlægerne følger strenge hygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, og man kan derfor fortsat trygt gå til tandlæge, lyder det i en pressemeddelelse fra Tandlægeforeningen.
Patienter skal selvfølgelig huske at bruge mundbind og håndsprit, når de går ind på klinikken, og de skal holde afstand i venteværelset./catma