Annonce
Ugeavisen Øboen

Tidligere kommunaldirektør ind i idrætsverdenen

Tidligere kommunaldirektør Benny Balsgaard tørner nu ud for DGI. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Tidligere kommunaldirektør Benny Balsgaard er blevet DGI-kommunekonsulent.

LANGELAND: Tidligere kommunaldirektør i Langeland Kommune, Benny Balsgaard, der er 60 år, har fået nyt job. Han er netop begyndt i en stilling som kommunekonsulent i breddeidrætsorganisationen DGI, skriver tidsskiftet Danske Kommuner.

Benny Balsgaard blev fyret fra Langeland Kommune i efteråret 2019 med begrundelsen, at kommunalbestyrelsen ønskede at få en anden profil i topjobbet.

Med en lang række topstillinger i danske kommuner, ikke blot som kommunaldirektør, men også som forvaltningschef, har Benny Balsgaard en stor viden og mange kontakter at trække på.

– Kommunestyret er noget helt særligt i Danmark. Det er her, størstedelen af vores velfærd leveres igennem, og det er gennem engagerede medarbejdere og lokale folkevalgte, at vi som borgere møder kommunen. Samspillet med civilsamfundet og særligt DGI’s organisation og lokale foreningskontakt rummer store potentialer, som jeg glæder mig til at arbejde med, forklarer Benny Balsgaard i Danske Kommuner.

Annonce

Ivrig på kondicyklen

Der er tale om en centralt placeret stilling, der i tæt dialog med DGIs 13 regionale landsdele og DGIs politiske afdeling skal arbejde med at styrke kontakten til landets kommuner. Dette arbejde skal fremme løsninger på fælles udfordringer i det danske samfund omkring eksempelvis sundhed og børns og unges trivsel.

Benny Balsgaard har været kommunaldirektør flere andre steder. Først i den daværende Ringe Kommune, og siden denne sammen med Faaborg, Broby, Ryslinge og Årslev Kommuner indgik i Faaborg-Midtfyn Kommune ved strukturreformen i 2007 også her som den øverste embedsmand, hvis man regner borgmesteren fra.

I Langeland Kommune er han afløst af Jani Hansen som kommunaldirektør.

Benny Balsgaard bor i Fredericia. Han er selv kendt som en ivrig motionist, især på racercykel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce