Annonce
Ugeavisen Øboen

Til tops i konkurrence: Bedste ishus på Fyn og øerne

Tina Sølvstrøm Jeppesen i Vaffelhuset. Lige nu må der maksimalt være to kunder inde ad gangen, og ellers må folk vente ude på Østergade i Rudkøbing, til det er deres tur. Foto: Michael Lorenzen
Indehaver af Vaffelhuset i Rudkøbing suveræn vinder i turismeorganisations årlige konkurrence

RUDKØBING: Vaffelhuset i Rudkøbing er det bedste ishus på Fyn og øerne. Det står fast efter afslutningen af den årlige afstemning, som turismeorganisationen "Opdag Danmark" står bag. Vaffelhuset sejrede suverænt med 859 stemmer foran Den lille Vaffelbager i Nyborg og Skovgrillen i Middelfart med henholdsvis 197 og 123 stemmer.

Indehaveren af Vaffelhuset, Tina Sølvstrøm Jeppesen, har nu fået diplom og et par skilte til at sætte op forskellige steder i bygningen, og hun kan konstatere, at hun er rykket en plads op i konkurrencen, hvert eneste år den har fundet sted.

Hun er naturligvis stolt over hæderen.

Annonce

- Jeg ved ikke, hvem der har nomineret mig. Det får man ikke at vide. Men jeg kan da læse en række kommentarer på nettet, og dem er jeg glad for. Der er også folk i Tyskland, der har været heroppe som turister, som har stemt på mig, fortæller hun.

Tina Sølvstrøm Jeppesen har haft Vaffelhuset i ni år. Hun er uddannet kok og ernæringsassistent, men kom lidt tilfældigt ind i isbranchen.

Alle vafler skal være hjemmelavede, fastslår ejeren af Vaffelhuset. Foto: Michael Lorenzen

- Det er 10 år siden, at jeg blev uddannet som ernæringsassistent, men det var samtidig i en periode, hvor man begyndte at nedlægge plejehjemskøkkener rundt omkring, så det var svært at få job. Så åbnede dette sig. Jeg blev foreslået en forpagtning, men jeg ville altså eje forretningen selv, siger hun.

Vafler skal hun lave selv

Hun begyndte i Østergade i naboejendommen i butikslokalet, hvor der i dag er frisørsalon, men rykkede siden til de større rammer.

En kongstanke for hende er, at alle vafler skal være hjemmebagte. På en god sommerdag kræver det måske 1000-1200 styk, og når der er festival, er det endnu flere.

Tina Sølvstrøm Jeppesen er glad for området, som hun stiftede bekendtskab med i sin tid som efterskoleelev. Nu er vafler og is, der er hendes speciale. Foto: Michael Lorenzen

- Men ikke noget med at supplere med fabriksfremstillede vafler, så hellere sidde her om natten og bage. Jeg er nødt til at klare denne arbejdsproces selv, for man skal være fyldt 18 år for at betjene maskinen. Jeg har otte ungarbejdere, men det må de ikke gøre. De kan så betjene kunderne i stedet og hjælpe med mange andre opgaver, siger hun og tilføjer:

- Og du og læserne får ikke vaffelopskriften! Den er hemmelig. Det er kun min kollega, Jan, i Kerteminde og jeg, som har den, nævner Tina Sølvstrøm Jeppesen, som er 38 år og bor i Nr. Lyndelse.

- Det er ud til den forholdsvis nye omfartsvej, så jeg kan være på Svendborgmotorvejen på fem minutter. Hvis trafikken flasker sig, tager det 36 minutter at køre hertil, og da jeg møder tidligt og tager sent hjem, er det ofte let at undgå trafikbelastninger, fortæller hun.

Annonce

Øjenkontakt

Tina Sølvstrøm Jeppesen har faste rutiner. Hun åbner Vaffelhuset i weekenden op til 1. april og lukker efter skolernes efterårsferie, altså fra og med uge 43. I november og december driver hun en julebod med brændte mandler med mere i Odense. Det seneste tre år har det været i Odense Zoo.

- Om sommeren arbejder jeg 70 timer om ugen, og i denne påske var det 56. Så når vi kommer hen til januar og februar holder jeg fri. Så er der behov for at lade op igen.

Som nævnt har hun otte ungarbejdere. Hun stiller strenge krav om ordentlig behandling af alle kunder.

- De får at vide, at de ikke skal fokusere på, hvor stor en kø der måtte være. De skal have øjenkontakt med hver enkelt kunde, hilse pænt og sige farvel. Sådan vil jeg og alle andre jo også gerne have det, når vi går i butikker, nævner Tina Sølvstrøm Jeppesen.

Diplom og skilte med hæderen følger med. Og på hjemmesiden www.opdagdanmark.dk står der, at Vaffelhuset er bedst til is på Fyn og øerne. Foto: Michael Lorenzen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fællesspisning i Tullebølle

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Kan fugle jule? Tag en vintertur til Sydlangeland

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Ny forening vil give en hånd: Voksenvenner for unge dannes på Langeland

Ugeavisen Øboen

Jule-udstilling med diverse kunst

Ugeavisen Øboen

Nye folk i fin loge

Ugeavisen Øboen

Det knitrer og sitrer på Langeland: Initiativet driver værket

Ugeavisen Øboen

- Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Ugeavisen Øboen

Efterskole-klumme: Grønnere glæde på Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: René Larsen er en hædersmand

Ugeavisen Øboen

Mini-kursus: Bliv en bedre samtalepartner og skab motivation hos andre

Ugeavisen Øboen

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Ugeavisen Øboen

Kom på 11 kilometers vandretur

Ugeavisen Øboen

Åbent Hus - Maleri og Keramik

Ugeavisen Øboen

Langelandsrevyen får flere tusind kroner til LED-skærm

Ugeavisen Øboen

Debat: Bæredygtig bosætning på Strynø og Langeland

Ugeavisen Øboen

Kommunen i ny velfærdsaftale: Giv dit bidrag til bedre kvalitet i ældreplejen

Ugeavisen Øboen

Tonni, det kan du ikke være bekendt

Ugeavisen Øboen

Støttegruppe for nuværende og tidligere kræftramte: Tovholder er selv ramt af senfølger

Ugeavisen Øboen

Debat: VUC vil være et boost til nogle af vores unge

Ugeavisen Øboen

En uge i lokalpolitikernes fodspor: - De mente, jeg var gået fra forstanden

Ugeavisen Øboen

Debat: Visioner og retning for fremtidens Langeland

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 14. november

Ugeavisen Øboen

Så kan der søges julehjælp: Røde Kors på Langeland og Lions Club vil uddele pakker

Annonce