Annonce
Ugeavisen Øboen

Titel til Strynø er et kæmpe skulderklap: Årets danske ø har medvind og skal ride videre på sin succes de kommende år

Michael Lorenzen

Med kåringen af Strynø til "årets ø" har de cirka 220 indbyggere på øen vest for Langeland fået et skulderklap af de helt store. Efter tidligere at have været tæt på nåede man altså helt til tops denne gang.

Bag kåringen står blandt andre Forenet Kredit samt Sammenslutningen af danske Småøer, hvor Strynø naturligvis er med, og hvor man i øvrigt huser sekretariatet. Sammenslutningen rummer 27 øer, spredt ud over hele landet.

Strynø har skole, børnepasning, en købmandsforretning, kirke, Smakkecentret, lystbådehavn, restaurant og andre spisesteder, kulturcenter, lokalarkiv og flere andre ting. Dertil et utal af foreninger, laug med mere, som til sammen gør, at øen er levedygtig.

Annonce

Og naturligvis den helt store livline - en ordentlig færgeforbindelse til fastlandet, hvad Langeland må betragtes som i denne sammenhæng. Langeland er i hvert fald en brofast ø.

Men som mange ved, og som man er sig meget bevidst i et samfund af Strynøs størrelse, skal der kæmpes. Hver eneste dag. Fejringen, som kulminerer 7. maj, er Strynø og beboerne velundt, men man kan i bogstaveligste forstand ikke tillade sig at hvile på laurbærene. Ikke ret længe i hvert fald.


For nogle år siden vakte en professor fra universitetet oppe i Aalborg vrede på småøerne, da han i ramme alvor offentligt stillede spørgsmålstegn ved, om de var (og er) rentable. Jeg skal da love for, at han fik læst og påskrevet, og en øbo skrev sågar et debatindlæg, hvori øboen spurgte, om professoren selv var rentabel.

Fra klummen

Hvis ikke der konstant er aktive folk samt en kommune, der bakker op, kan udviklingen meget hurtigt vende. Der er skræmmeeksempler nok på småøer, som egentlig i en lang årrække klarede sig fint, men blev ramt af en form for stagnation og siden en nedadgående spiral, der som regel kulminerede med lukning af skolen eller forringet færgeservice. Måske begge dele i en ualmindelig skidt kombination.

Uden skole ingen tiltrækningskraft for børnefamilier. Så kan enhver regne ud, hvad der sker på længere sigt.

Færgeoverfarten er som nævnt også yderst vigtig. Hvis man vil tiltrække børnefamilier, må man som vilkår nummer to regne med, at den ene voksne eller begge har et arbejde på fastlandet og skal kunne komme af sted rimeligt tidligt og nå hjem i hvert fald med dagens sidste færge. Hjemmearbejdspladser kan være fint, men de fleste skal møde fysisk op på arbejdspladsen i det mindste et par gange om ugen.

Kigger man på ruteplanen for Strynøfærgen, og sammenligner med tilsvarende øsamfund, ser betjeningen fin ud.

Alene det at uddele en årlig øpris er også et signal om, at øerne er vigtige. Det er vi i hvert fald mange, der mener, men det modsatte synspunkt gør sig også gældende.

For nogle år siden vakte en professor fra universitetet oppe i Aalborg vrede på småøerne, da han i ramme alvor offentligt stillede spørgsmålstegn ved, om de var (og er) rentable. Jeg skal da love for, at han fik læst og påskrevet, og en øbo skrev sågar et debatindlæg, hvori øboen spurgte, om professoren selv var rentabel. Hvad hans bidrag til samfundsøkonomien egentlig bestod i, måske bortset fra skattebetalinger?

Selv om det danske samfund er glade for broer, og beslutningstagere i politik og erhvervsliv tilsyneladende aldrig kan få nok af dem, så er og bliver Danmark et ørige. Det skal man huske at påskønne, og man skal i hvert fald give øboerne nogle ordentlige grundvilkår, så de kan blomstre op igen.

Generelt set kan samfundet gøre meget mere for småøerne. Der er noget med muligheden for ordentlige lån, der, som alle på Langeland og Strynø ved, i det hele taget er et problem at få i landdistrikter. Man kan gøre meget mere ud af prøveboliger, så folk, som måske er i tvivl, om ølivet er noget for dem, kan teste sig selv og eventuelt familien af i en periode, før en mere vidtrækkende beslutning træffes.

Man kan sørge for flere og bedre lejeboliger på småøerne. Jeg kender godt argumentet om, at de risikerer at stå tomme, og at investorer derfor vil være tilbageholdende med at gå ind i sådanne projekter, men er det nu rigtigt? Hvis der er de førnævnte tilbud, skulle det så ikke være muligt at få disse boliger lejet ud?

Et land i balance indebærer samtidig, at også småøerne kan byde på et mangfoldigt og godt liv for sine beboere. Nu skal strynboerne have lov til at fejre sejrens sødme og så på med vanten og vise sig frem som det gode eksempel.

Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Annonce
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Et svært dilemma: Skal man altid vælge det lokale tilbud, blot fordi det er lokalt, eller har man ret til at tage noget andet?

Ugeavisen Øboen

Forårskoncert i Skrøbelev Kirke med Gospelkoret Salos

Ugeavisen Øboen

Ledigheden falder igen: 121 færre arbejdsløse på Langeland end for et år siden

Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: Langelandske borgere gidsler i politisk spil på Christiansborg

Ugeavisen Øboen

Sådan kan du hjælpe demente og deres pårørende: Særligt fokus på butikslivet denne gang

Ugeavisen Øboen

Masser af nye unge ansigter i brugsen: Fremtidens uddelere og salgschefer tager en tørn, mens de fleste faste holder ferie

Annonce