Annonce
Ugeavisen Øboen

Tomlen op til Langeland

Anna Stærbo. Foto: Katrine Damkjær Becher
Annonce

Klumme: Danmark er et lille land. Ikke desto mindre kan det være sin sag at komme fra A til B med offentlig transport – især hvis man er bosat uden for de store byer, som for eksempel på Langeland.

Men når man bor længe det samme sted, har hverdagen det med at… ja, blive hverdag. Man kan vænne sig til meget med tiden - eksempelvis at den sidste bus allerede kører kl. 17, hvis man skal hjem samme dag, eller at skulle planlægge sin dag efter busplaner for at undgå flere timers venten ved busstoppestedet.

Andre vil formentlig have svært ved at tilrettelægge hverdagen efter de snævre busplaner og vælger derfor at tage bilen. Jeg tilhører selv denne kategori. Hver dag sætter jeg mig ind i min bil, der tager mig fra Svendborg til Rudkøbing, og hver dag passerer jeg mange andre som mig, der kommer kørende med tomme passagersæder.

På den ene side elsker jeg friheden ved at køre, når det passer mig. På den anden side skammer jeg mig over at sidde alene i min gamle benzinslugende Volvo. Men alternativet – at skulle være afhængig af offentlig transport – ser jeg ikke som en mulighed.

I sidste uge havde avisen besøg af seks journaliststuderende fra SDU, der skulle bo og arbejde på Langeland i en uge. Hver dag har de taget bussen mellem redaktionen i Rudkøbing og huset, hvor de er indkvarteret, seks kilometer fra byen. En gang oplevede en af de studerende, Mille Harritsø Winther, at skulle vente næsten to timer på en bus, fordi hun var kommet et par minutter for sent.

Mille Harritsø Winther erfarede hurtigt, at hun var langt væk fra sit hjem i Amagerbrogade i København, hvor busserne har det med at fylder mere i bybilledet end personbiler. Derfor satte hun sig for at finde ud af, om det ville kunne lade sig gøre at blaffe i stedet.

Resultatet er klart. Mille Harritsø Winther ventede maksimalt et kvarter, før hun blev samlet op af en barmhjertig bilist. Hun kom hele øen rundt med hjælp fra otte forskellige bilister.

Altså er det ikke nødvendigt at trille tommelfingre, mens man venter på bussen. Jeg siger ikke, at man skal give fingeren til offentlig transport. Men måske findes der et reelt alternativ. For når man rækker langelænderne en tommelfinger... giver de tilsyneladende en hånd og et lift - og måske endda en god historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce