Annonce
Ugeavisen Øboen

Tre søskende i samarbejde: Ny og børnevenlig café i Rudkøbing

Sofie Korsgaard Jensen (forrest) og Julie Jakobsen brygger en cafe latte deres nye café. Foto: Michael Lorenzen
Tre søskende er gået sammen om at åbne en ny café i Rudkøbing. Her skal det være afslappet at have børnene med - et lille rum i cafeen indrettes helt på børnenes vilkår - og så skal der være sunde alternativer at vælge imellem.

RUDKØBING: Nogle gange er der ikke langt fra tanke og ønske til handling. Og nogle gange går det hele stærkt.

Det kunne være den korte beskrivelse af det nye spisested i Rudkøbing, Café Solia, som ligger i Bystrædet. Her kunne tre søskende slå dørene op for gæsterne lige inden pinse.

- Jeg er uddannet delikatesse-assistent og har altid drømt om at få mit eget. Jeg var faktisk også ude at kigge på lokaler for at se, om det kunne lade sig gøre. Men så kom coronaen, fortæller Julie Jakobsen, som er 29, ældst i trekløveret og bor med kæreste og tre børn i Rudkøbing. Børnene er otte, fem og to år.

Annonce

- Så på min søns fødselsdag i marts blev beslutningen taget. Skal det være, så skal det være nu. Det var muligt at leje egnede lokaler ved månedsskriftet marts/april, og der gik ikke engang to måneder, før vi kunne gå i gang, nævner Julie Jakobsen.


Det skal ikke være sådan, at forældre kommer herind og skal tysse på børnene eller være bange for, at de støjer for meget i forhold til de andre gæster.

Julie Jakobsen


Hun beholder sit job i køkkenet på plejehjemmet Stigtebo i Lohals. Her står den på 30 timer omg ugen, så hun også kan nå ned at tage sin tørn på Café Solia.

- Jeg er meget glad for beboerne og mine kolleger på Stigtebo, så der vil jeg gerne fortsætte, fastslår Julie Jakobsen.

Sabbatår

Hendes søster, Sofie Korsgaard Jensen, er 21 år og i gang med et sabbatår efter studentereksamen. Udover Café Solia er hun lukkeansvarlig i en Fakta-butik i Odense. Tidligere har hun arbejdet i pizzeria.

Hvad hun til sin tid vil studere, ligger ikke fast, men også hun har en drøm om at være selvstændig. Og deres bror, Tobias Korsgaard Jensen på 20 år, er også på sabbat, mens han overvejer, hvad fremtiden skal byde på.

Julie Jakobsen (til venstre) bor i Rudkøbing, mens søsteren, Sofie Korsgaard Jensen har bopæl i Odense. Deres bror, Tobias Korsgaard Jensen, var ikke til stede, da Øboen lagde vejen forbi Café Solia. Foto: Michael Lorenzen

De tre søskende har et ønske om at stå for en café, der skal tiltale børnefamilier. Et lille rum i cafeen indrettes helt på børnenes vilkår.

- Det skal ikke være sådan, at forældre kommer herind og skal tysse på børnene eller være bange for, at de støjer for meget i forhold til de andre gæster, siger Julie Jakobsen.

Annonce

Søger spiritusbevilling

På menukortet skal gerne være sund mad, for eksempel frisksmurte sandwichs. Det kan være friskpresset juice eller forskellige former for kaffe. Hvis man vil have en øl, må man indtil videre gå over på den anden side af gaden til værtshuset "Kasket Karl".

De nye ejerer er kommet på plads og er klar til at modtage kunder. Foto: Catrine Madelaire.

- Vi hjælper hinanden, og hvis nogle derover trænger til en bid mad, kan de jo sende dem herind. Vi vil dog gerne have vores egen alkoholbevilling, så vi kan tilbyde en fadøl eller et glas vin, nævner Sofie Korsgaard Jensen.

Indtil videre er der åbent kl. 11-17 alle dage.

- Men det vil vi nok justere, så der er længere åbent i sommerperioden, hvor forhåbentligt også mange turister vil lægge vejen forbi. Og måske det samme op til weekender, tilføjer hun.

Sådan ser der ud indenfor i Café Solia. Foto: Catrine Madelaire

Skulle man så gå med tanken om, at for eksempel november eller januar vil være for sur at holde åbent i, må man tro om igen.

- Planen er, at vi skal være her hele året. Så kan vi om vinteren måske tilbyde "suppe-to-go", så der er et sundere alternativ til pizza og anden almindelig fastfood. Desuden kan vi sælge varm kakao og lignende.

Annonce

25 gæster på én gang

Café Solia modtager op til 25 gæster ad gangen, så længe coronaen stadig er her.

- Vi har vurderet meget forsigtigt i forhold til, hvor mange der må være her, påpeger de nye caféejere.

Café Solia ligger lige over for Kaspet Karl i Rudkøbing. Foto: Catrine Madelaire. 

De har altid elsket at hjælpe til i køkkenet, både hjemme og på besøg hos deres mormor, som de tilskriver en del af æren for, at de nu har taget springet ud med eget spisested.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Mindeord: Erik rejste til USA men kom hjem til Rudkøbing igen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Vild have i Rudkøbing

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Spis sammen med Ældresagen

Ugeavisen Øboen

Humoristerne indtager Bagenkop Kunsthal

Ugeavisen Øboen

Noget for både børn og voksne i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Smagen af Langeland på kasser

Ugeavisen Øboen

Langelandsfortet bliver mere og mere populært: Slår en lang række store museer i besøgstal

Ugeavisen Øboen

Strynø Købmandsforening vil bygge ny, bæredygtig købmandsbutik: Nu skal pengene findes

Ugeavisen Øboen

Sådan skal du forholde dig til et flåtbid

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland og Strynø: Se listen for den 25. juli

Ugeavisen Øboen

Regnbuelejren i Humble siger tak

Ugeavisen Øboen

Dansk premierefilm i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Læserbrev: Rema bør etableres, hvor biblioteket i Rudkøbing ligger

Ugeavisen Øboen

Mindeord: Liva var en rigtig Bagenkopper

Ugeavisen Øboen

Bananbåd, Waterbalz, SUP med mere: Langelands Ungdomsskole afholder gratis vandsportsarrangement

Ugeavisen Øboen

Klumme: Vild med vilje - eller efter behov

Ugeavisen Øboen

Gule cyklister på Langeland: 'Kølle' har hevet færingerne med hjem

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Kræmmerne i Kædeby har altid sommergæster: Mange danskere i år - og de køber noget

Ugeavisen Øboen

Debat: En sommerhilsen til Langeland - en livslang kærlighed

Annonce