Annonce
Ugeavisen Øboen

Ugens gang i kommunen: Rebellen stopper - og det skal rygerne også

Catrine Madelaire
Annonce

Det er en markant personlighed, der efter 24 år i Langeland Kommunes socialpsykiatri er stoppet. Der er selvfølgelig tale om Ole Sørensen, som efter DR-dokumentaren "Rebellen fra Langeland" i 2016 nærmest ikke har heddet andet i folkemunde.

Udsendelsen beskrev hans utraditionelle metoder i psykiatrien, som er blevet bemærket i hele landet - og som fik statsminister Mette Frederiksen til at besøge bostedet tidligere på året, fordi han ifølge hende har været en "kæmpe inspiration".

Ole Sørensen stopper, fordi helbredet ikke kunne mere. Særligt det seneste år, hvor han har været leder for hele socialpsykiatrien i kommunen, har taget hårdt på ham. Nattesøvnen udeblev, og blodtrykket steg i følge ham selv til uanede højder. Dertil kom dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til på sit arbejde og et pres, der blev for stort.

Der er ingen tvivl om, at det er et stort tab for socialpsykiatrien på Langeland, at han stopper. Men Ole Sørensens markante personlighed har sandsynligvis også skilt vandene. Bostedet Hjørnet har for nyligt fået et påbud fra Arbejdstilsynet, som vurderer, at arbejdsmiljøloven bliver overtrådt på bostedet i Gammel Skrøbelev.

Det er hård læsning, når man dykker ned i Arbejdstilsynets begrundelse for påbuddet. Her fremgår det blandt andet, at der er grupperinger blandt de ansatte, at ansatte mener, at der er et dårligt samarbejdsklima, at ansatte føler sig svigtet af ledelsen og talt ned til. Dertil har ansatte peget på, at lederens temperament har skabt utryghed og usikkerhed.

Ole Sørensen er bundet af en aftale med kommunen om ikke at udtale sig om Arbejdstilsynets påbud. Så han har ikke selv kunnet komme på banen og kommentere på den kritik, der er beskrevet fra Arbejdstilsynets side. Under alle omstændigheder står socialpsykiatrien på Langeland over for en opgave med at drive området videre. Der ligger en stor opgave på den nye leder Hanne Karlskov Andreasen skuldre.


Debatten var dengang heftig, men den forsvandt forbløffende hurtigt igen. Måske det samme vil gøre sig gældende med rygeforbud i arbejdstiden?


I en hel anden boldgade - men også i kommunen - ligger der en anden stor opgave. Sundhedsudvalget ønsker nemlig at gøre kommunen røgfri. Ikke så underligt har det skabt debat. For hvorfor skal kommunen bestemme, hvad man laver i sine pauser?

Debatten er ikke enestående for Langeland. 51 kommuner har ifølge Kræftens Bekæmpelse røgfri arbejdstid. Og alle regionale arbejdspladser skal være røgfri i år. Det har selvfølgelig medført debat og kritik. For det er uomtvisteligt et stort indgreb hos den enkelte, at man ikke længere kan ryge i sine pauser på en arbejdsdag.

Intentionerne er derimod gode nok. Hvert år dør næsten 14.000 danskere af rygerelaterede sygdomme. Og ifølge hjerteforeningen har op mod 70 procent af alle rygere et ønske om at stoppe. Hvis regioner, kommuner og andre arbejdspladser indfører rygeforbud, er håbet, at flere rygere tager imod rygestopkurser og rent faktisk lykkes med at stoppe.

I 2007 blev den såkaldte rygelov indført, og pludselig måtte man ikke ryge på restauranter, cafeer og andre offentlige steder. Debatten var dengang heftig, men den forsvandt forbløffende hurtigt igen. Måske det samme vil gøre sig gældende med rygeforbud i arbejdstiden?

Der er i hvert tilfælde ingen tvivl om, at færre og færre arbejdspladser tillader rygning. Og at det som kommune bliver sværere og sværere at finde argumenter for at fastholde rygning i arbejdstiden. Lad os håbe, at det på Langeland går lige så nemt, som da rygeloven blev indført. Og at de restriktive regler rent faktisk hjælper - gerne mange - med at kvitte smøgerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Ugeavisen Øboen

7 years of Lukas Graham

Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Ugeavisen Øboen

Min mand er blevet en hus-tyran

Ugeavisen Øboen

Følelser og fornuft

Annonce