Annonce
Ugeavisen Øboen

Unge prøvede kræfter med havet

Mulighederne var mange med vandsportsaktiviteter som rib-sejlads, vandpolo, ocean rescue, stand up paddling, hobiecat og bananbåd, da 60 børn og unge mødte frem på Bellevue i lørdags. Næste arrangement er 28. august. Foto: Ungdomsskolen
I omegnen af 60 unge mennesker mødte lørdag op på Bellevue for at prøve kræfter med havet. Stor succes, lyder det fra Ungdomsskolen, der gennem sommeren har arrangeret utallige aktiviteter for børn og unge.
Annonce

Rudkøbing: En stor succes. Sådan betegner ungdomsskoleleder Michael Kjelsen lørdagens aktiviteter ved Bellevue i Rudkøbing, hvor i omegnen af 60 børn og unge mødte op for at prøve kræfter med havet.

- Jeg er ovenud tilfreds. Det var et rigtig flot fremmøde. Når det er 30 grader, og solen skinner, tager mange familier på tur. At vi kunne samle 60 børn og unge sådan en lørdag eftermiddag er helt fantastisk, siger han.

Og det er ikke det eneste, han er tilfreds med. Ungdomsskolen har nemlig haft 300.000 kroner at gøre godt med til børn og unge i sommerferien. Pengene er fra en statslig pulje, der er uddelt til landets kommuner for at gøre sommeren lidt bedre for børn og unge efter en svær corona-tid.

Annonce

Mange muligheder

Ungdomsklubben har brugt pengene til at arrangere en lang række forskellige aktiviteter over sommeren. Det har været alt lige fra en fast dag på Bellevue med grill, hygge og aktiviteter og faste åbningsdage i både ungdoms- og juniorklub til ture til Gorillapark, Djurs Sommerland, kanoture, fisketure, cykelcross, bowling, fodboldgolf og meget, meget andet.

- Vi har lavet rigtig mange forskellige sommerferieaktiviteter med et bredt udvalg for at tiltrække så mange unge som muligt. Og der synes vi faktisk, at vi har ramt rigtig godt og har haft fin opbakning, siger Michael Kjelsen.

Leder af ungdomsskolen er tilfreds med sommerens mange aktiviteter og fremmødet blandt børn og unge. Foto: Ungdomsskolen, Langeland.

Han peger på, at børn og unge fra udsatte familier altid er hårdest ramt i sommerferien, fordi de ofte ikke har så meget at tage sig til. Derfor er han særligt glad for, at børn og unge fra udsatte familier også har deltaget i sommeraktiviteterne.

- Vi har været heldige, for vi har haft mange af de udsatte børn og unge med. Så puljen har været helt på sin plads, konstaterer han.

Annonce

Havets muligheder

Arrangementet i lørdags var arrangeret af Ungdomsskolen sammen med Kajakklubben, Sejlklubben, DGI, Nicus Nature, Tangsnedkeren, Broby Sportsefterskole, Shores Langeland og Søredningstjenesten.

Og det var en forløber for det store event, som kommer til at ligge den 28. august i åben skole.

Ønsket er at introducere de unge til de fantastiske muligheder og store naturoplevelser, som ligger hele vejen rundt om Langeland i det maritime miljø.

Mulighederne var også mange med vandsportsaktiviteter som rib-sejlads, vandpolo, ocean rescue, stand up paddling, hobiecat og bananbåd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Ugeavisen Øboen

Kusketræf på Skovsgaard

Annonce