STRYNØ: Der skal nu etableres et vandstik ved vinteropbevaringspladsen ved Strynø Havn. Det har Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget besluttet, efter at selvsamme udvalg i april sidste år gav afslag.
Der er siden kommet yderligere henvendelser, så udvalgsformand Bo Nissen (K) har ønsket en genbehandling, og udvalget nåede således frem til det modsatte resultat.
Det vil koste 30.000 kroner etablering af vandhanen. I prisen får man det tilhørende gravearbejde samt en målerbrønd. Herfter kommer der udgifter til drift.
Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget vil finde pengene på havnenes budget. /milo