Annonce
Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Sexologen Joan Ørting svarer hver uge på spørgsmål om sex og samliv i sin brevkasse i Øboen. Arkivfoto: Anna Stærbo
Hvornår ved man, om man er sammen på grund af ren kærlighed, og hvornår tager det "praktiske" over, spørger en kvinde. Sexolog Joan Ørting svarer hver uge på læsernes spørgsmål om sex og samliv i Øboen.
Annonce

Kære Joan

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i fem år og har næsten fra dag et haft et turbulent forhold og været ved at gå fra hinanden flere gange. Men vi ender altid sammen igen, da vi er meget glade for hinanden og har et enormt drive sammen. Men det drive er også det, som ender i store, stædige skænderier, og det tager helt pusten fra os.

Hvordan kan man mærke, hvornår nok er nok, eller om tingene kan løses i det lange træk?

Hver gang vi skændes, så giver jeg halvt op og har lyst til at flytte, men når vi så er forenet (og ikke nødvendigvis har løst konflikten, men lagt låg på, idet vi ikke formår at tale sammen), så er jeg jordens lykkeligste kvinde.

Hvornår ved man, om man er sammen på grund af ren kærlighed, og hvornår tager det "praktiske" over, og man bliver sammen, fordi man har været sammen i x antal år, har hus, bil og båd?

Stort knus fra den fandenivoldske kone til en stædig mand

Annonce

Kære fandenivoldske kone

Jeg står inde for konflikter, fordi det beviser, at I kæmper for jeres forhold og insisterer på at blive hørt og forstået. I er derude på slagmarken, hvor det gør ondt, for derefter at blive bedre end nogensinde før, fordi I ikke bare giver op og bliver tavse og passive.

Modsætningen på jer to er de mennesker, der putter frustrationerne ned i en usynlig æske og stille men sikkert samler sammen til skilsmissen, uden at sige det til partneren. Irritationerne puttes bare ned i æsken, tavs, men ikke glemt.

Det er ikke en udspekuleret bevidst handling, nej, det er bare noget, de automatisk kommer til at gøre, fordi de ikke bryder sig om, eller ikke har mod til, at konfrontere deres partner og stå op for sig selv.

I jeres forhold har I haft mange konflikter, men om nogle år vil konflikterne blive sjældnere, og de vil hurtigere blive overstået (egoet bliver mindre med årene). Grunden til at en samtale kan blive til en konflikt, skyldes at vi forsvarer os selv, i stedet for at stille spørgsmål til partneren.

Min eneste bekymring er dog, at I ikke får løst problemerne fra gang til gang. Det er vigtigt, at I efter et skænderi hver især kan se jeres eget ansvar og indrømmer, at I blev reaktive, og at det ikke var hensigten. Gør det vigtigt at finde en løsning på den konflikt, I har kørende, ellers vil det være den samme ting, I skændes om hver gang.

Kærlig hilsen Joan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Ugeavisen Øboen

7 years of Lukas Graham

Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Ugeavisen Øboen

Min mand er blevet en hus-tyran

Ugeavisen Øboen

Følelser og fornuft

Annonce