Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Åbning af svømmehal bliver forsinket - men derefter står man bedre fast

VIFC's centerleder Henrik Juhl ser frem til atter at byde gæster velkommen til svømmehallen, hvor der nu er blevet sværere at falde. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Annonce

Videbæk: Egentlig skulle vandhunde og badenymfer kunnet have hoppet i vandet i Videbæk Idræts & Fritidscenters Svømmehal fra mandag 5. august, men de må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Man er nemlig stødt ind i et mindre bump på vejen, da håndværkerne er blevet forsinket på grund af sommerferien.

Svømmehallen har været lukket siden uge 28, og vil nu være lukket i hverdagene i uge 32 også.

- I stedet for at åbne måske tirsdag eller onsdag, vil vi hellere åbne på lørdag, da der alligevel skulle være åbent hus, hvor folk kan komme og se de nye faciliteter, siger Henrik Juhl, centerleder i VIFC.

Annonce

Ru gulv som på vipper

Grunden til lukningen er, at man har renoveret omklædningsrummene og lagt ny skridsikker belægning på gulvene i svømmehallen. De fleste har vel trods forældres og bademestres formaninger om ikke at løbe i svømmehallen alligevel gjort dette - og betalt for ulydigheden med et fald på de hårde fliser.

- Gulvene bliver lavet af det lokale firma Vesla, som vil lægge en ru belægning på, der minder om det, man kender fra et- og tremetervipper. Man kommer til at føle, at man står bedre fast, og fliserne bliver ikke så glatte, når de bliver våde, siger centerlederen.

Også omklædningsrummene har fået en overhaling og er blevet renoverede.

Man kan selv prøve, hvor godt man står fast på de nye fliser, samt tage en dukkert lørdag 10. august klokken 10-16, når VIFC's nyrenoverede svømmehal holder genåbningreception.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce