Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

25 år med Soroptimister i Skjern-Tarm

En flok glade soroptimister. Billedet er desværre taget efter at en del af de 25 deltagere var taget hjem. PR-foto: Gunhild Dokkedal
Soroptimist International Skjern-Tarms 25 års jubilæumsfest blev fejret med besøg i vandhaverne i Skjern, middag, foredrag, taler og hyggeligt samvær.

Skjern-Tarm: Soroptimist International Skjern-Tarms 25 års jubilæumsfest blev fejret med besøg i vandhaverne i Skjern, middag, foredrag, taler og hyggeligt samvær. Jubilæet var samtidigt anledning til at uddele donationer til unge kvinder, som er i gang eller skal i gang med skolegang og uddannelse.

Det skriver Soroptimisterne i en pressemedelse.

Undfanget i Rumænien

Nuværende klubpræsident Ellen Hommelhoff har faktisk været soroptimist i 40 år, og hun er medvirkende til, at der i dag findes en klub i Skjern-Tarm, der kan fejre sin 25-års fødselsdag. Ideen til klubben blev nemlig undfanget i en dobbeltseng i Rumænien, som Ellen Hommelhoff delte med en anden soroptimist, Hanne Ellgaard, Herning.

De to blev enige om, at det da i grunden var for tosset for Ellen at køre 30-40 km til klubmøde i Herning, hvis der i stedet kunne etableres en klub i Skjern-Tarm.

Der gik dog et par år, inden drømmen blev til virkelighed.

Annonce

Måtte nøjes med 25 til fest

Uden at dvæle ved Covid-19, så har pandemien selvfølgelig indflydelse på fejringen af jubilæet med deraf reduceret antal deltagere.

Klubben i Skjern-Tarm tæller fortsat seks chartremedlemmer: Ellen Hommelhoff, Marianne Larsen, Karen Teglgaard, Annalise Pedersen, Irma Feldschou og Annelise Thomsen. På billedet er Annalise Pedersen ikke tilstede, men gudmor Hanne Ellgaard er med. PR-foto: Gunhild Dokkedal


- Vi overvejede at flytte festen, men blev enige om, at vi ville gennemføre. Det betyder, at vi næsten kun var medlemmer af egen klub til festen og foredragsholdere, og at vi var nødt til at flytte overrækkelsen af donationer udendørs. Vi havde derfor ikke mulighed for at invitere de unge kvinder til bords,” siger Marianne Larsen, der i sin festtale også nævnte sine drømme for klubbens fremtid:

- Her udvider vi klubben med nye, gæve kvinder, og hvor vi fortsætter med at værne om hinanden og bruge klubbens mangfoldige ressourcer - også i samarbejdet på tværs med andre klubber.”

Annonce

Ikke velgørenhed

Soroptimisme handler ikke om velgørenhed. Det er et mantra, som enhver soroptimist med respekt for sig selv kender til. Ikke mindst de 21 medlemmer af SI Skjern-Tarm. Det er nemlig et udtryk som den nuværende unionspræsident i SI Danmark, medlem af SI Skjern-Tarm, Karen Teglgaard ofte fremhæver.

Karen Teglgaard havde også ordet til jubilæet. I talen kom hun omkring soroptimisternes arbejde, hvor fokus er at give kvinder og piger mulighed for at kunne udnytte deres individuelle og kollektive muligheder, realisere deres fremtidsplaner og for på lige fod være med til at skabe stærke, fredelige samfund i verden:

- Og vores eksistensberettigelse - det vi har sagt ja til, da vi blev soroptimist - er at være med til at ændre og forbedre liv og status for kvinder og piger gennem uddannelse, styrket gennemslagskraft og realisering af personlige potentialer.

Annonce

Inspirerende taler på dagen

Blandt talerne var naturligvis gudmor og stifter Hanne Ellgaard. Hun fortalte om alle de mange overvejelser og møder, som blev afholdt for opstart af klubben. Applikationen foregik på Fahl kro. Chartring med reception foregik på Egvad Rådhus. Efterfølgende holdt de nyslåede soroptimister fest på Bechs hotel med Islandsk, norsk, rumænsk, hollandsk deltagelse.

Alle disse spekulationer, møder og formaliteter med indskrivning, klubbens vedtægter og afslutning med middag har lagt grunden for klubbens DNA i dag.

Hanne Jensbo, tidligere verdenspræsident og medlem af SI Århus, fortalte om sine oplevelser i årenes løb, og om den positive ånd, som huserer i klubben. Også på trods af udfordringer og bump på vejen. Kirsten Holck Pape, SI Ringkøbing, gav også sit besyv med og fortalte om det fine samarbejde på tværs af klubberne.

Annonce

Målsætning FN’s 17 Verdensmål

Soroptimist International arbejder indenfor FN’s 17 Verdensmål, hvor specielt målene om uddannelse for piger, udryddelse af vold mod kvinder samt forbedret adgang til økonomisk selvstændighed og forbedring af kvinders jobmuligheder, står højt på listen over de mål, som man arbejder med.

Derfor er det også naturligt, lyder det fra klubbens nuværende præsident, Ellen Hommelhoff, at klubben i forbindelse med jubilæet blandt andet har valgt at give donationer til unge kvinder fra lokalområdet i form af hjælp til deres uddannelse - for eksempel til indkøb af elektronik.

Udover de lokale tiltag sender soroptimisterne fra Skjern-Tarm også en donation til et projekt i Uganda, hvor fire kvinder får hjælp til selvforsørgelse:

- Det er vigtigt for os, at de fire kvinder ikke bare får en pengegave, men at pengene går til at sikre deres fremtid. Projektet her indeholder derfor et uddannelsesforløb i landbrug samt redskaber, såfrø og husdyr, fortæller Ellen Hommelhoff.

Annonce

Nu er jord og himmel stille

Under Kunstpavillonen ved Tarm Station sluttede dagens arrangement med overrækkelse af jubilæumsdonationerne - og lige mens det buldrende tordenvejr tav - sang forsamlingen: ”Nu er jord og himmel stille”.

Frede Haukrogh fra Skjern Udviklingsforum åbnede jubilæumsballet med at fortælle om Vandhaverne i Skjern. PR-foto: Gunhild Dokkedal



Skjern-Tarm Soroptimistklub

Skjern-Tarm Soroptimistklub har tradition for "moneymaking" ved 8. marts-foredrag og kagebord, ved at sørge for proviant ved lokale arrangementer blandt andet Ladywalk og fest i Fredskoven og ved at afholde modeshow mv.

Der afholdes et klubmøde første onsdag i hver måned dog juli og august undtaget. Klubben tager ofte på virksomhedsbesøg for at blive inspireret af lokale ildsjæles arbejde, løsninger og iderigdom.

Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. De er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og har som NGO konsultativ status i FN.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ingrid på 92 år: Det er dejligt at have en besøgsven at gå ture med

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Peter Sand: De frivillige viser lokalt medejerskab til Naturkraft

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Nu gælder de sidste hjemmekamp: RIF forbereder sig allerede til næste sæson

Ugeavisen Ringkøbing

Tørfisk fejrer 40 år med formiddagskoncert på Generator

Ugeavisen Ringkøbing

Sprængfyldt program for ungerne i Sommerskolen 2021

Ugeavisen Ringkøbing

Regnbuefarver og bogstavquiz i nyt samarbejde mellem museet og West Coast Pride

Ugeavisen Ringkøbing

Konkurrence: Hvem får Danmarks første gule kort ved EM i fodbold?

Ugeavisen Ringkøbing

Spillemands Festival byder på musik fra ti scener

Ugeavisen Ringkøbing

Nye medlemmer i Handelsforening ønsker en levende by

Ugeavisen Ringkøbing

Kaj Munk er med på ny digter-rute

Ugeavisen Ringkøbing

Kom på cykel-gå-tur rundt om Naturkraft

Ugeavisen Ringkøbing

En guldgrube for historieinteresserede

Ugeavisen Ringkøbing

Se Sydfyn og Provence i Rådhushallen

Ugeavisen Ringkøbing

Politiet: Vi står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Ringkøbing

Kontant støtte har fået små og store spejdere frem

Ugeavisen Ringkøbing

Inge Marie er formand for Naturkrafts frivillige: Vi skal give gæsterne en bedre oplevelse

Ugeavisen Ringkøbing

Open by Night: Sommer og længe åbent i butikkerne

Ugeavisen Ringkøbing

Hektisk slutfase for RIF

Ugeavisen Ringkøbing

25 år med Soroptimister i Skjern-Tarm

Ugeavisen Ringkøbing

Gå på jagt i Kaj Munks digte på en ny digterrute i parken ved Kaj Munks Præstegård

Ugeavisen Ringkøbing

Husk dækkene, når du gør campingvognen forårsklar

Ugeavisen Ringkøbing

Musikklasser i lokale folkeskoler er blevet en succes!

Ugeavisen Ringkøbing

Shamrock samler fuldt hus til udendørskoncert på Generator

Annonce