Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

300 påskegæster får gavekort til Ringkøbing

Charlotte Christensen fra Danwest mangler en internetportal, hvor turisterne kan se, hvad der foregår i påsken. Med gavekort til Ringkøbings butikker vil hun give sine gæster en oplevelse i købstaden. Privatfoto

Søndervig/Ringkøbing: De første 300 gæster, der checker ind til deres påskeferie hos Danwest i Søndervig, får samtidigt et gavekort på 100 kroner til medlemmerne af Ringkøbing Handelsforening. Det skal være med til at sprede de mange gæster, der fylder sommerhusene i Påsken - og give dem endnu flere oplevelser.

- Da det var vinterferie, og alt var lukket ned, ledte vi efter aktiviteter til vores mange gæster. Mange ved godt, hvad de går efter, men der er også rigtigt mange, der er spontane og som tager beslutning om, hvad de skal, når de har kigget på vejret udenfor, fortæller Charlotte Christensen fra Danwest i Hvide Sande og Søndervig.

Men hun fandt lynhurtigt ud af, at der ikke er et samlet overblik over de aktiviteter, der findes for turisterne i for eksempel vinter- og påskeferierne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi mangler i høj grad en portal på nettet, der er letlæselig på tablets, og hvor alt er samlet. Herudover mangler vi nogle udbydere af udendørs aktiviteter til vores gæster både i og udenfor sæsonen, påpeger Charlotte Christensen.

Annonce

Samarbejde mellem hav og by

Derfor fik hun ideen til at lave et samarbejde med Ringkøbing Handelsforening.

- Ringkøbing har rigtigt mange ting at byde på både med det smukke centrum, der absolut er en gåtur værd. Men også det store og varierede udbud af forretninger, der jo er åbne i Påsken. Derfor besluttede vi at undersøge mulighederne for at trække nogle af gæsterne ind til Ringkøbing og de oplevelser, der findes der. Tanken er så, at vi tager kysten med næste gang, så der er oplevelser, for eksempel i form af en skattejagt for børnene begge steder, fortæller Charlotte Christensen.

DanWest og Ringkøbing Handelsforening deler omkostningen på indkøbet af de 300 gavekort til byens butikker.

Annonce

Kortlægge besøgsmønster

Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen glæder sig over det nye samarbejde, der kommer alle til gode.

- Der er et samarbejde, vi tager imod med åbne arme. Vi vil rigtigt gerne være med til at knytte kysten og byen tættere sammen. Kysten har gæsterne og et bredt udbud af oplevelser. Ringkøbing kan noget helt særligt, som på forbilledlig vis kan supplere, oplevelserne ude ved vandet, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

Han fortæller, at handelsforeningen samtidigt vil bruge gavekortene til at undersøge gæsternes besøgsmønstre.

- Vi vil bruge dataene fra gavekortene til at se, hvor mange sommerhusgæster der besøgte Ringkøbing i påsken, og hvor mange penge de køber for i butikkerne samtidigt med, at DanWest giver deres gæster et incitament til at besøge Ringkøbing. En win-win situation, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce