Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

5.000 medlemmer: Irina har startet netværk for russisktalende kvinder

Irina Higham fra Ringkøbing står bag et netværk for russisk-talende kvinder i Danmark. På under et år har netværket, Power Women, fået over 5.000 følgere. Vi er stærke fordi vi har klaret at flytte til et nyt land med et andet sprog og en anden kultur, men sammen er vi stærkere, siger hun. Foto: Peter L. Sørensen
Vi støtter integration og iværksætteri for russisktalender kvinder, fortæller Irina Higham fra Ringkøbing, der selv er født i Sankt Petersborg.

Ringkøbing: De kommer fra Rusland, Ukraine, Hviderusland, de baltiske lande og andre tidligere sovjetrepublikker.

De er fælles om tre ting, de er kvinder, de taler russisk og så er de med i netværket Power Women, en lukket Facebook-gruppe, der i løbet af et år har fået 5.000 medlemmer.

Bag netværket står Oxane Steen fra Næstved og Irina Higham fra Ringkøbing.

Annonce

- Oxana er uddannet tolk og tolker for offentlige myndigheder og for den russiske ambassade i Danmark. Hun har også tolket for mig. Samtidig er hun coach, fortæller Irina Higham, der selv er uddannet socialrådgiver og kostvejleder.

Irina Higham fra Ringkøbing og Oxane Steen fra Næstved står bag et netværk for russisk-talende kvinder

De startede netværket for at hjælpe kvinder med at blive bedre til dansk og blive bedre integreret i det danske samfund.

- Du skal gå i gang med at lære dansk, lige så snart du kommer til landet og du skal involvere dig i lokalsamfundet, siger Irina Higham til kvinderne i netværket, der både omfatter kvinder der på vej til job i Danmark og kvinder der har boet og arbejdet i Danmark i mange år.

Det er kvinder fra alle erhvervsgrupper, der er med i netværket.

Irina Higham

Stammer fra Sankt Petersborg.

Kom til Sønderjylland i 2004 som au-pair.

Uddannet socialrådgiver og kostvejleder.

Arbejder i Holstebro Kommune.

Er mor til Emelie på 12 år, Daniel på ti år og Maria på to år

- Der er mange fordomme om russisk-talende kvinder, at de især er lavtlønnede. Nogle arbejder i landbrug, andre gør rent, nogle er ingeniører, advokater, tandlæger, designere og psykologer. Vi arrangerer webinarer på nettet om sprog, om at arbejde i Danmark, om psykologi og om kultur, fortæller Irina Higham.

Kun for kvinder

Gruppen er kun for kvinder.

- Mænd er måske lidt mere tilbageholdende med at involvere sig, kvinder vil gerne blive bedre til sprog og vil gerne integreres, de vil opnå noget i livet, mener Irina Higham.

Gruppen kalder Power Women, fordi de alle er stærke.

- Det er svært at komme til et nyt land med et andet sprog og en anden kultur. Det har vi klaret, så vi er stærke, men sammen er vi stærkere, siger Irina Higham med et smil.

I netværket kan kvinder også spørge om gode råd, hvis de ønsker at starte egen virksomhed.

- Vi står også til rådighed, hvis de lige pludselig får brug for hjælp, for eksempel i forbindelse med en skilsmisse. Jeg er selv lige blevet skilt; der har netværket været en stor hjælp med opbakning til mig, forklarer hun.

Irina Higham kom selv til Danmark i 2004, hvor hun var au-pair i Sønderjylland. Siden blev hun gift og har boet en årrække i Kloster, men bor nu i Ringkøbing.

Hun er uddannet socialrådgiver og kostvejleder.

- Jeg manglede da et netværk, da jeg kom til Danmark. Nu kan vi hjælpe andre med, hvordan det er at være ny i Danmark, hjælpe med sproget og kulturforståelsen. Det er nemmere at blive integreret, når man har et netværk, mener Irina Higham.

Gruppen medlemmer kommer fra mange forskellige lande.

- Gruppen skal være et rart sted, hvor alle kan have et frirum. Derfor snakker vi heller ikke politik i gruppen, siger Irina Higham.

Netværket laver også sociale arrangementer, så Irina Higham glæder sig til, at lempelse af restriktioner igen gør det muligt at mødes mange mennesker.

- Der har været arrangementer i København, men jeg vil gerne lave nogle arrangementer her i Vestjylland, siger Irina Higham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce